Indhold
Narrativ form er ofte frem for en emnemæssig eller faglig
systematik egnet til at indfange de berørtes perspektiv samt den
viden og indsigt, de ligger inde med. Det at få fortalt sin
historie kan have en helende eller frigørende virkning. Det kan
omvendt være en belastning, hvis der er tale om en hyppigt gentagen
fordring. Menneskers beretninger er i det hele taget centrale i
menneskers tilværelse og i socialt arbejde. Det gælder både
klienters fortællinger om deres situation og professionelles
fortællinger om muligheder og begrænsninger for at yde hjælp.
Narrativer er et omfattende felt, spændende fra de store
fortællinger om velfærdsstaten og solidaritet, over det biografiske
i form af det enkelte menneskes livsforløb til (ofte små)
narrativer i interaktion i hverdagslivet. Narrativ analyse spænder
tilsvarende over en vifte af tilgange. Én strømning på tværs af
disse forskelle i tilgangene har været en øget opmærksomhed omkring
ikke blot narrativernes strukturelle form, men også deres konkrete
sproglige udformning samt den rolle eller funktion, de har i
løbende interaktion. Narrative tilgange har bl.a. vist sig i
værdifulde i analyser af deltageres perspektiv i socialt
arbejde.
Mål
Kurset sætter fokus på narrativer, narrativ analyse og forskellige
narrativanalytiske tilgange til socialt arbejde. Kurset tager
udgangspunkt i sondringen mellem det narrative og det
ikke-narrative inden for socialt arbejde og har fokus på
potentialer og begrænsninger i narrativ analyse samt på det
narrative som sådan. Kurset vil knytte an til diskussioner om
betydningen af narrativer og til diskussioner om at inddrage
klienters/brugeres/borgeres viden og perspektiv i tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af sociale indsatser.
Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter.
PBL er den overordnede læringsform, hvilket tydeliggøres inden for de enkelte læringsmål.
Prøvens navn | Narrativ analyse og socialt arbejde |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Narrative Analysis and Social Work Research |
Modulkode | KASOA20204G |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |