Indhold
Borgerinddragelse er et populært begreb både politisk, blandt
ledere og praktikere i velfærdsstatens frontlinje og blandt
individer og organisationer, der søger at repræsentere borgernes
stemme. Borgerinddragelse har konnotationer af åbenhed, inklusion,
demokrati og lighed og har dermed en stærk symbolsk værdi i forhold
til legitimiteten af velfærdsstatens indsatser. Borgerinddragelse
har i den sammenhæng en dobbelt funktion, idet borgerinddragelse
både er et middel til at sikre individualiserede indsatser og
retfærdig sagsbehandling og samtidig er med til at legitimere
velfærdsstatens interventioner i klienters liv i form af krav om
aktiv deltagelse, kontrol og sanktioner. Med fremvæksten af New
Public Governance er der i stigende grad kommet fokus på borgeres
aktive deltagelse i leveringen af offentlige services til dem selv
og andre. Det indebærer, at man i velfærdsstatens frontlinje
arbejder med borgerinddragelse både for at styrke borgernes stemme
og ejerskab over egne problemer (og dermed empowerment), men også
for at sikre legitimitet og forøge borgernes aktive bidrag til
organisationens formål. Netop denne dobbelthed kan gøre det uklart
hvad borgerinddragelse egentlig er, og hvilke formål den tjener. På
kurset diskuterer vi forskellige tilgange til borgerinddragelse og
centrale dilemmaer og kontroverser omkring borgerinddragelse. Vi
sætter desuden fokus på borgerperspektiver i socialt arbejde og
diskuterer forskellige metoder til at belyse borgerperspektiver.
Endelig diskuterer vi, hvordan forskning i borgerperspektiver og
borgerinddragelse kan bidrage til forandring i socialt arbejde.
Mål
Kurset sætter fokus på borgerinddragelse og præsenterer en række
forskellige måder at forstå borgerinddragelse på. Diskussionen af
borgerinddragelse knyttes an til organisatoriske og socialpolitiske
udviklinger i socialt arbejde. Der sættes desuden fokus på
borgerperspektiver, og hvordan disse kan belyses.
Prøvens navn | Borgerinddragelse og borgerperspektiver |
Prøveform | Skriftlig
Det skal fremgå af forsiden på den skriftlige aflevering, om
portfolio indgår i denne opgave, eller hvilken anden opgave det
indgår i. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Client Participation and Client Perspectives |
Modulkode | KASOA202041A |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |