Det sociale arbejdes krydsfelter med fokus på borgerperspektiver

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Det forudsættes at modul 1 og modul 2 er bestået

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold
Afsættet for dette valgfag er aktuelle dilemmaer og problemstillinger i samfundet, som det sociale arbejde ofte befinder sig i krydsfelter mellem forskellige paradigmer og perspektiver. Fx snitflader mellem socialt arbejde og sundhedsfagligt arbejde, psykiatri, beskæftigelse og rehabilitering. Der har aldrig været så meget fokus på  forskellige former for sundhed og aktivitet som nu. Sundhed er en væsentlig diskurs, den gennemsnitlige levealder øges, men samtidig uddybes den sociale ulighed i sundhed, antallet af neuropsykiatriske diagnoser stiger, og forbruget af medicin vokser. Ensomhed, marginalisering og fattigdom er ligeledes sociale problemstillinger, som befinder sig i krydsfeltet, som stiger i omfang og dybde, og hvor borgernes perspektiver kan anvendes som et afsæt for innovative indsatser.

Krydsfelter er karakteriseret af at trække på forskellige vidensregimer og knytter an til forskellige videnskabelige paradigmer, som også kommer til udtryk som vanskeligheder i praksisfeltet.  Ofte tales der om behov for tværfaglige og tværsektorielle indsatser, men det kan være vanskeligt at få disse samarbejder på tværs til at give det ønskede udbytte, og det kan være svært at se borgernes perspektiver i indsatserne. Regeringen har for nyligt præsenteret tiltag om helhedsorienterede indsatser for borgere med komplekse problemer. Denne skal gøre op med en sektoropdelt lovgivning og at borgere falder mellem to stole som en konsekvens af silotænkning. Det fremhæves at indsatser bør bygge på borgerens drømme og håb.

Udover den professionsfaglige håndtering af problemstillinger i krydsfeltet, og mødet mellem borgere og street level bureaucracy er der også et krydsfelt mellem de samfundsmæssige mulighedsbetingelser/risikoscenarier og menneskets individuelle robusthed eller sårbarhed, så forholdet struktur – aktør adresseres også i dette valgfag.

Mål
Socialt arbejde er funderet i en række faglige, politiske og paradigmatiske krydsfelter, som udspiller sig på forskellige måder og får differentierede konsekvenser. Samtidig er der en række aktører, i disse krydsfelter som ideelt set skal samarbejde med borgerne om at finde de rigtige løsninger på de velfærdsproblematikker som borgerne har behov for at få hjælp til. Dette valgfag har fokus på, hvordan disse krydsfelter ser ud gennem borgernes perspetkiv. De forskellige undervisningsgange har fokus på såvel krydsfelter mellem det sociale og sundhedsfaglige arbejde, krydsfelter mellem sociale strukturer og individuel sårbarhed og krydsfelter mellem borgerperspektiver som selvansvarlighedsdiskurser eller ansatser til demokratisk samarbejde mellem borgere og system. Endvidere arbejdes der med borgerperspektiver som begreb, hvor der fokuseres såvel på dilemmaer som mulighedsrum inden for forskellige arenaer for socialt arbejde. Målet er, at de studerende skal udvikle analytiske, innovative og formidlingsmæssige kompetencer i at analysere, beskrive og udvikle aktiviteter, ideer eller indsatser, som forholder sig til valgfagets temaer om krydsfelter, borgerperspektiver og muligheder for borgernes aktive deltagelse i det sociale arbejde.

Læringsmål

Viden

  • Hvilke overliggende forståelser af sociale problemstillinger, kan der identificeresr i forskelilige former for krydsfelte, og hvordan kan der genereres yderligere videngennem et fokus på borgerperspektiver.  Herunder udvikle viden om teoretiske positioner, professionsfaglige orienteringer og praksisforbundne problemstillinger, som afspejles i feltet. 

Færdigheder

  • Med afsæt i den generede viden udvikle og træne færdigheder i at analysere, hvordan disse forståelser udspiller sig i en konkret og selvvalgt case med fokus på såvel et krydsfelt som et borgerperspektiv. Hvordan kan disse forståelser påvirke en konkret praksis i socialt arbejde? Altså kunne udføre en analyse af muligheder og begrænsninger og forbinde viden om socialt arbejde, organisatoriske sammenhænge og socialpolitiske udviklinger.

Kompetencer

  • Udvikle en idéskitse til en tværfaglig /tværsektoriel indsats/aktivitet/ projekt efter eget valg, som retter sig mod et krydsfelt i det sociale arbejde og vægter et borger perspektiv.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnDet sociale arbejdes krydsfelter med fokus på borgerperspektiver
Prøveform
Skriftlig
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelThe intersections in social workpractice focused on serviceuser perspectives
ModulkodeKASOA20194X
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København, Campus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet