Indhold
Hvad er menneskehandel? Hvad er prostitution? Kurset undersøger,
hvordan vi videnskabeligt kan studere menneskehandel og
prostitution ved kritisk at undersøge: (1) spændingsfeltet mellem
hvorledes der kan tages højde for forholdet mellem ’hvad
prostitution og menneskehandel er’ (ontologisk) og (2)
’hvilke prostitutions- og menneskehandelsrepræsentationer der
eksisterer’, samt hvorledes forskellige sociale aktører indenfor
det socialpolitiske og sociale arbejdes område både hjælper, men
også regulerer mennesker der sælger sex og/eller migranter der er
blevet identificeret som ofre for menneskehandel. Gennem en række
teoretiske greb blandt andet hentet fra socialt arbejde,
feministiske studier, migrationsstudier og sociologien tilbyder
kurset analytiske redskaber, som kan anvendes i analysearbejdet af,
hvorledes det sociale arbejde etableres gennem forskellige sociale
aktørers arbejde med ofre og klienter, samt de konsekvenser det kan
få for mennesker, der sælger sex og/eller som er blevet defineret
som ofre for menneskehandel. Således sætter dette kursus fokus på
national og transnational politik, styring og praksisser i det
sociale arbejde indenfor prostitution og menneskehandel. Gennem
hele kurset anvendes der empiriske eksempler fra praksis.
Mål
Målet for undervisningen er at give de studerende mulighed for at
kvalificere deres teoretiske og analytiske færdigheder indenfor de
socialpolitiske felter, menneskehandel og prostitution, samt
kvalificere de studerendes forståelse og viden af transnationale
bevægelsers betydning og påvirkning for det sociale arbejdes
praksis med udsatte grupper af migranter.
Prøvens navn | Transnationalt socialt arbejde - udsatte migranter indenfor menneskehandel og prostitution |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Transnational social work – vulnerable migrants in the field of human trafficking and prostitution. |
Modulkode | KASOA20194P |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |