Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål

• At give de studerende større viden om sociale problemers opståen samt indsigt i, hvordan karakteren omfanget og udviklingen af sociale problemer relaterer sig til bredere samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder velfærdsstatslige forandringer.
• Færdigheder i at analysere sociale problemer, socialt arbejdes metoder og programmer i en dansk kontekst med et internationalt perspektiv
• Samt kompetencer til systematisk og kritisk at formulere, undersøge og analysere problemer af relevans for socialt arbejde i en dansk og international kontekst gennem anvendelse af samfundsvidenskabelig teori og metode.

Indhold
Formålet med valgfaget er at introducere de studerende til en række socialfilosofiske og sociologiske teorier om nye typer af krav og belastninger i den moderne kultur, som bidrager til at forklare forekomsten af sociale problemer hos socialt udsatte og psykisk sårbare mennesker. I denne sammenhæng tematiseres også de individuelle konsekvenser af en række forandringer af velfærdsstaten, som er blevet betegnet som en bevægelse fra velfærdsstat til konkurrencestat. En indsigt i, hvordan helt overordnede samfundsforandringer genererer nye typer af sociale problemer på individniveau og hermed nye udfordringer for det sociale arbejde, er afgørende for at kunne forholde sig refleksivt til dette felt og bidrage til dets teoretiske og praktiske udvikling.

Tesen bag valgfaget er, at mange af nutidens sociale problemer, må anskues som sociale patologier, det vil sige som et resultat af bredere samfundsmæssige belastninger, der principielt rammer alle, men i særlig grad mennesker, som i forvejen er sårbare og har en lav tærskel overfor belastninger. Vi lever i dag i et senmoderne samfund, som i sociologien har fået mange forskellige betegnelser. Ulrick Beck taler om ”risikosamfundet”, Zygmunt Bauman om ”det flydende moderne”, Richard Sennett om ”den ny kapitalismes kultur” og Hartmut Rosa om social acceleration og fremmedgørelse. Fælles for dem alle er, at de interesserer sig for modernitetens forandringer og for de nye typer af belastninger, der præger nutidens individualiserede, differentierede og globaliserede samfund.

Her supplerer de store sociologiske samtidsdiagnoser mere socialfilosofiske teorier, der stiller skarpt på ”autenticitetskulturens forvrængninger” (Charles Taylor), på den ”lidelse under ubestemthed” (Axel Honneth) og den ”udmattelse af selvet” (Alain Ehrenberg), som finder sted i det nuværende samfund. Måske er nogle af de problemer, som viser sig tydeligst hos samfundets mest marginaliserede, et symptom på bredere fejludviklinger i den moderne kultur.

De brede samfundsforandringer har også medført forskydninger i de dominerende politiske ideologier, nye governmentale styringsformer og forandringer af velfærdsstaten. Nogle mener, at velfærdsstaten er blevet erstattet af en konkurrencestat, som er en helt anden type stat end velfærdsstaten og forfølger andre typer af mål (Ove Kaj Pedersen). Nye rationaler og tænkemåder finder således vej ind i samfundets institutioner, herunder det sociale arbejdes, og forandrer betingelserne for praktisk socialt arbejde.

Eksamen

Prøver