Kulturmøde – observationsstudier af sociale kategorier og interaktioner i socialt arbejde med indvandrere og flygtninge

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Det er en forudsætning, at modul 1 og modul 2 er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Formålet med valgfaget er, at give de studerende begrebslig, metodisk og empirisk indsigt i og redskaber til at analysere ”kulturmøder” mellem professionelle inden for socialt arbejde og brugere med indvandrer og/eller flygtningebaggrund. De studerende skal opnå viden om en række centrale begreber til belysning af ”kulturmøde”; kompetencer til – i lyset af disse begreber - at diskutere og problematisere, hvordan forhandlinger af identiteter (professionelle, bruger-, nationale, etniske) finder sted i en konkret institutionel kontekst; og færdigheder i at få øje på ”kultur” og ”kulturmøder”, som er implicitte eller ikke italesat, og øje på andre strukturerende faktorer i situationer og kontekster, som vi anskuer som ”kulturmøder”. De studerende skal desuden opnå metodiske færdigheder i at planlægge, gennemføre og analysere et observationsstudie af ”kulturmøde” inden for socialt arbejde med brugere med indvandrer og/eller flygtningebaggrund. En PBL og caseorienteret tilgang vil være indbygget i de studerendes empiriske opgaver.

Indhold
Det sociale arbejde i Danmark omhandler i stigende grad tiltag og møder med flygtninge og indvandrere. Der er imidlertid stor usikkerhed omkring, hvordan socialarbejdere skal håndtere, at arbejde med folk med andre etnisk-kulturelle forudsætninger end den majoritetsdanske. Dette valgfag præsenterer de studerende for en række centrale analytiske begreber der belyser ”kulturmøde” mellem professionelle og brugere af socialt arbejde, herunder minoritet-majoritets positioner og relationer, kategoriseringsprocesser og interaktionelle identitetsforhandlinger, bl.a. med henblik på at problematisere, hvad et ”kulturmøde” vil sige, og hvordan det kan udspiller sig inden for specifikke institutionelle rammer i det sociale arbejdes frontlinje. Begrebsliggørelsen af ”kulturmødet” kombineres med et empirisk observationsstudie, mhbp at udfordre og reflektere over de analytiske perspektivers relevans og potentialer ift en problemorienteret empirisk og analytisk tilgang. Socialt arbejde forstås bredt som de sociale indsatser der finder sted både i det offentlige sociale system, i frivilligt og NGO arbejde, samt i virksomheder (fx ifbm. den virksomhedspraktik flygtninge skal ud i under kommunernes integrationsprogram).

Underviserne sørger på forhånd for at skaffe adgang for de studerende ift. udvalgte observationssteder, såsom foreninger, organisationer som Venligboernes og deres aktiviteter og cafeer, kirker, hjemløsecafeer, socialforvaltninger, jobcentre o lign. De studerende gennemfører observationer i grupper, hvis størrelse afhænger af observationsstedet.

Læringsmål

Viden

  • Redegøre for centrale begreber ift. at belyse og analysere ”kulturmøder” mellem professionelle i socialt arbejde og brugere med indvandrer og/eller flygtningebaggrund

Færdigheder

  • Diskutere, hvordan forskellige institutionelle rammer og forståelser af ”kultur”, ”etnicitet” og sociale problemer forhandles i konkrete møder
  • Diskutere, hvordan observationsstudier kan anvendes i en belysning og analyse af ”kulturmøder”

Kompetencer

  • Observere og analysere hvordan forskellige aspekter af ”kulturmødet” udspiller sig i en konkret empirisk sammenhæng

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKulturmøde – observationsstudier af sociale kategorier og interaktioner i socialt arbejde med indvandrere og flygtninge
Prøveform
Skriftlig
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelCultural Encounters - Observational Studies of Social Categories and Interactions in Social Work with Immigrants and Refugees
ModulkodeKASOA20173B1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet