Modulet omhandler oplevelsesdesigns praktiske virkelighed. I en ekstern virksomhed, organisation eller institution indgår den studerende i udarbejdelsen af et eller flere koncepter/produkter eller et delelement af et eller flere koncepter/produkter, der involverer digitale elementer, på baggrund af analyser af behov og muligheder. Modulet består af et min. 13 uger (fuld tid) langt projektorienteret forløb, hvor den studerende oparbejder en bevidsthed om og indsigt i den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er rettet mod. Arbejdsforløbet skal belyses teoretisk og metodisk ud fra kandidatuddannelsens samlede faglighed.
I tilknytning til modulet udbydes et midtvejsseminar.
Der tildeles en vejleder, og modulet organiseres som et praksisorienteret forløb i en virksomhed eller organisation.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
uddannelsens teorier, metoder og designtilgange på baggrund af mødet med en specifik praksis
den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er rettet mod
udfordringer, begrænsninger og potentialer i oplevelsesdesign i praksis
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
at designe, implementere og evaluere oplevelsesdesigns på videnskabeligt grundlag i samspil med specifikke partnere og interessenter
at evaluere sit eget projekt, såvel som generelt at evaluere og konsekvensvurdere digitale oplevelsesprodukter i relation til en given virksomheds- og organisationskontekst, herunder at analysere og vurdere forretningspotentialer
effektivt at præsentere ideer og projekter for partnere og interessenter
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
at operationalisere og anvende uddannelsens teorier og metoder til at identificere, analysere og vurdere behov og muligheder for designet af oplevelsesprodukter i mødet med en konkret praksiskontekst
at analysere og vurdere projektledelse og projektstyring og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar
at analysere og vurdere forretningspotentialer eller andre værdiskabende praksisser
at redegøre for det praksisorienterede forløb, herunder dets udgangspunkt, kontekst, processer og resultater
kritisk at reflektere over det problembaserede projektarbejdes betydning for egen faglig udvikling
Der henvises til §17.
Prøvens navn | Oplevelsesdesign i praksis |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator
og intern medbedømmer med udgangspunkt i det skriftlige arbejde,
hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med
andre, samt i et konkret digitalt oplevelsesprodukt/-koncept udarbejdet i forbindelse med praktikforløbet. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten inklusive konceptvisualiseringer og den mundtlige præstation. Litteraturgrundlag: Minimum 500 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende). Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Sprog: Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse udarbejdes på et fremmedsprog Projektrapporten, det digitale oplevelsesprodukt/koncept og den mundtlige samtale skal demonstrere den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. |
ECTS | 30 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | IT-based Experience Design in Practice |
Modulkode | KAOPL20206 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
KA 3. semester Valgmulighed 1 af 3 |
ECTS | 30 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier |
Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi |
Fakultet | Det Humanistiske Fakultet |