Musikinformatik

2020/2021

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet musikinformatik beskæftiger sig med behandling af digital musikinformation i software-systemer, som er udviklet mhp. at udføre musikalske opgaver og at modellere sansning og kognition af musik. Der undervises i følgende emner:

  • digitale formater til repræsentation af musikalsk information, herunder både lyd (fx WAV, MP3) og symbolske formater (fx MIDI, MusicXML, MEI)  udvikling af computerprogrammer (vha. Java, C, Processing, Lisp, MatLab e.l.) mhp. håndtering og behandling af digital musik-information
  • computermodeller af musik-perception og -kognition under aktiviteter som at lytte, komponere, improvisere, udøve og analysere musik
  • søgemaskiner for musik-information
  • computer-baseret musikvidenskab og musikanalyse
  • algoritmisk komposition og generativ musik.

Læringsmål

Viden

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:

  • digitale formater og data-strukturer til repræsentation af musik
  • programmeringssprog og teknikker, algoritmer og datastrukturer som kan behandle musikinformation
  • hvordan musikkognition kan modelleres vha. computere
  • grundprincipper i musikinformationssøgning
  • grundprincipper i computer-baseret musikvidenskab og algoritmisk komposition.

Færdigheder

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:

  • at repræsentere musikinformation digitalt
  • at udvikle programmer til at behandle digital musikinformation i forbindelse med komposition, musikanalyse, musikudøvelse og informationssøgning 29
  • at konstruere computerbaserede modeller af musikkognition og musikalsk adfærd i relation til komposition, analyse, improvisation og lytning.

Kompetencer

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:

  • at udforme og konstruere computerprogrammer, der muliggør autonom eller interaktiv behandling af digitale informationer inden for fx musikanalyse, komposition, musikinformationssøgning og musikkognition
  • at analysere og evaluere musikinformatik-systemer, der er udviklet mhp. at udføre musikalske opgaver autonomt eller interaktivt.
  • evne til mundtligt at indgå i en drøftelse af arbejdets problemstillinger og resultater samt dets teoretiske grundlag.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMusikinformatik
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et af den/de studerende udarbejdet software-produkt med tilhørende rapport.
Rapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelle skriftlige fremstillinger.
Normeret prøvetid: 30 minutter til den første studerende og 20 minutter for hver yderligere studerende, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMusic Informatics
ModulkodeKAMUS201619
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
9. semester
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske Fakultet