Modulet omhandler det kommunikationsfaglige områdes teoretiske og metodiske grundlag. Modulets hovedkomponent er et teoretisk og metodisk orienteret forløb, hvor den studerende selvstændigt arbejder med en aktuel problemstilling inden for det kommunikationsvidenskabelige felt. Hensigten er, at den studerende oparbejder en bevidsthed om og indsigt i det at diskutere og fremstille en videnskabelige problemstilling. Den studerendes arbejde udmøntes i en videnskabelig artikelform, der indplacerer den videnskabelige problemstilling i et genstandsfelt, redegør for den teoretiske og metodiske ramme samt det akademiske bidrag.
I tilknytning til modulet udbydes:
Et fagligt seminar med fokus på den akademiske proces
Der tildeles en vejleder til understøttelse af forløbet
Studienævnet kan på baggrund af en faglig vurdering tillade at modulet afløses gennem ophold ved andet universitet i et omfang svarende til 30 ECTS.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
teori og/eller metode på højeste internationale niveau inden for det valgte kommunikationsfaglige emne
det valgte emnes videnskabelige grundlag samt evnen til at reflektere over dette
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
at mestre kommunikationsfaglige teori og/eller metode og på den baggrund opstille nye teori- og/eller analysemodeller
at kunne diskutere og formidle kommunikationsvidenskabelige problemstillinger i en videnskabelig artikelform
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
selvstændigt at igangsætte et kommunikationsfagligt arbejde der forudsætter nye løsningsmodeller
at styre en kompleks faglig udviklingsproces for egen faglig specialisering
kritisk at reflektere over det problembaserede projektarbejdes betydning for egen faglig udvikling
Der henvises til §17.
Prøvens navn | Kommunikationsteori og metode |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator
og intern medbedømmer med udgangspunkt i den udfærdigede artikel
(projektet), hvad enten denne er udarbejdet individuelt eller i
samarbejde med andre. Artiklen betragtes som gruppens fælles
ansvar. Artiklen udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse,
og der foretages en samlet bedømmelse af Artiklen og den mundtlige
præstation.
Litteraturgrundlag: Minimum 1500 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på minimum 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. |
ECTS | 30 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Communication theory and methodology |
Modulkode | KAKOM202021 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
KA 3. semester |
ECTS | 30 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg, Campus København |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier |
Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi |
Fakultet | Det Humanistiske Fakultet |