Modul 10B: Digital transformation

2020/2021

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål:
Formålet med modulet er at bibringe de studerende forståelse for de forandringer digital transformation stiller organisationer overfor, som f.eks. nye forretningsmodeller, nye produkter og services samt ændrede interne og eksterne samarbejdsrelationer og konkurrenceforhold.

Målet er, at de studerende tilegner sig viden, kompetencer og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå og lede digital transformation i praksis, herunder både i forhold til de teknologiske og organisatoriske udfordringer, risici, muligheder og potentiale for radikal forretningsudvikling, der er forbundet hermed.  

Indhold:

  1. Gennemgang af begreber og modeller, der definerer digital transformation, digital modenhed, digitalt mindset og forskellige typer af innovation.
  2. Fokus på sammenhængen mellem digital transformation, forandringer i teknologiske muligheder, kundernes behov og ønsker samt den generelle samfundsudvikling.
  3. Ledelse af digital transformation og behovet for lederevner.
  4. Inddragelse af praktiske eksempler.

 

Læringsmål

Viden

  • Opnår viden om teorier, begreber, modeller og metoder til at lede digital transformation
  • Opnår viden til at kunne forstå og reflektere over digital transformation på et videnskabeligt grundlag

Færdigheder

  • Til kritisk at kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, begreber, modeller og metoder inden for digital transformation  

Kompetencer

  • Til at kunne vurdere og udvælge teorier, begreber, modeller og metoder, der er relevante ift. at analysere en given problemstilling indenfor digital transformation
  • Til at kunne identificere løsningsforslag baseret på analyseresultater
  • Til at argumentere overbevisende for at løsningsforslag er relevante i forhold til at forstå og/eller lede digital transformation i en given organisation eller type af organisationer
  • Til at kunne diskutere løsningsforslagene og deres konsekvenser, herunder i forhold til kompleksitet, risici, uforudsigelighed og nødvendige ledelsesmæssige evner

Undervisningsform

Kurset afvikles som en kombination af forelæsninger, gæsteforelæsninger, øvelser og casearbejde. De studerende forventes at deltage aktivt i øvelses- og casearbejdet samt plenumdebatter.      

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 10B: Digital transformation
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 10B: Digital Transformation
ModulkodeKAITL202010B
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Digitalisering
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet