At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af
informationssystemer og it-afdelinger.
Indhold:
1. Alignment: Hvordan sikres sammenhæng mellem it-udvikling og
organisationens forretningsmæssige behov og mål? Hvordan
kommunikeres og samarbejdes der mellem it-afdelingen og
forretningen?
2. it-processer: Nøgleprocesser i it-afdelingen.
3. it-strategi og -planlægning: Formulering og implementering af
it-strategier, samt prioritering og planlægning af en
systemportefølge.
4. it-anskaffelsesstrategier: Fordele og ulemper ved forskellige
anskaffelsesstrategier som fx egen udvikling, ”off the shelf
packages”, standardsystemer, end-user computing, open source, etc.
5. Informationssystemer og økonomi: Formulering af business case
baseret på indsigt i de faktorer der har betydning for vurdering af
informationssystemers økonomi.
6. it-governancestrukturer og organisering af it-afdelingen: Fx
nøglebeslutninger, beslutningsprocesser og ansvars-fordeling.
It-afdelingens rolle, forskellige måder at organisere it-afdelinger
på, væsentlige problemstillinger som fx centralisering vs.
decentralisering.
7. IT Service Management: Fokus er på de forretningsvendte
processer, som udgør grænsefladen mellem anvendel-se og drift.
8. Kvalitetsstyring og forbedring: Kvalitetsstyringssystemer og
kvalitetsforbedring i it-organisationer.
9. Managing Emerging Technologies: Fokus er her på, hvordan den
enkelte it-udviklingsorganisation kan håndtere nye teknologier.
De studerende skal opnå viden om ledelse af informationssystemer
omfattende centrale ledelsesmæssige problemstillinger som hvordan
der sikres sammenhæng mellem generel-le organisatoriske strategier
og udviklingen af informationssystemer, hvordan man styrer en
portefølje af informationssystemer, hvordan beslutningsprocesser
vedr. informations-systemer tilrettelægges (”IT governance”) og
hvordan en IT funktion organiseres og ledes (kompetence #6).
- Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er
baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og
#6).
At de studerende kan reflektere over viden om ledelse af
informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #1).
- At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen
af en konkret forsk-ningsmetode (kompetence #3).
- Koordinere og skabe sammenhæng (”aligment”) mellem (på den ene
side) organisationers generelle strategi og mål, og (på den anden
side) organisationers udvikling og anvendelse af it således at it
skaber størst mulig værdi for organisationen (kompetence #3 og #6).
- Udarbejde specifikke it-governance modeller på tværs af en
it-funktion og resten af orga-nisationen (kompetence #3 og #6).
- Udarbejde it-strategier i et tværfagligt samarbejde med
væsentlige interessenter.
- Tilrettelægge og lede organisatoriske enheder og nøgleprocesser
internt i en it-funktion (kompetence #3 og #6).
- Lede, planlægge, evaluere og prioritere en portefølje af
systemer, herunder også udarbej-de business cases for systemer
(kompetence #6).
- Vælge anskaffelsesstrategi for nye it-systemer, herunder vurdere
fordele og ulemper ved forskellige strategier i konkrete
situationer (kompetence #3 og #6).
- Designe og lede en it-funktions serviceydelser (”service
management”) i forhold til resten af organisationen (kompetence #3
og #6).
- Systematisk kunne måle, evaluere og forbedre kvaliteten af
systemer og de relaterede serviceydelser og processer (kompetence
#3 og #6).
- Kunne lede systematisk identifikation og indførelse af nye
teknologier i en organisation (kompetence #3 og #6).
- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte
færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier,
metoder og redskaber indenfor ledelse af informationssystemer
(kompetence #4).
- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte
færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere
professionelle og videnskabelige problem-stillinger indenfor
ledelse af informationssystemer med både fagfæller og
ikke-specialister (kompetence #5).
Modulet bidrager især til kompetence #6 i den forstand, at de
studerende opnår viden om ledelse af informationssy-stemer og
it-organisationer.
Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor
udvalgte områder skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste
internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem
kurset bibringes forudsæt-ninger for at kunne forstå og reflektere
over ledelse af informationssystemer på et videnskabeligt grundlag,
til kompe-tence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder
som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler til kompetence #4
da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige
teorier, metoder og redskaber indenfor ledelse af
informationssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete
situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et
godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig
præsentation, dialog og diskussion som en del af
undervisningsformen.
Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunkt
for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt
sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende
projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således
også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes
erfaringer og udfordrin-ger med at anvende de konkrete metoder og
teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som
udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere
læring.
Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og
videnskabelige artikler, således at de studerende på udvalg-te
områder får adgang til højeste internationale forskning,
introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt
lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette
fag.
Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk perspektiv
mhp. at præsentere forskningsmetoden og dis-kutere dens anvendelse
i det konkrete tilfælde.
Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og
private virksomheder, som illustrerer væsentlige ledelsesmæssige
problemstillinger i forbindelse med informationssystemer, og gerne
ved at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i, og de
overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.
Prøvens navn | Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance |
Prøveform | Mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Module 3: Information systems management: Alignment, Strategy and Governance |
Modulkode | KAITL20153 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Digitalisering |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |