Formålet med dette modul er dels, at den studerende fordyber sig i en eller flere af den anvendte filosofis traditioner, dels at den studerende introduceres til metodeblokke, som er fælles for de forskellige traditioner inden for den anvendte filosofi. I forlængelse heraf er undervisningen organiseret i en matrix, hvor undervisningen i de forskellige traditioner foregår i fire spor gennem hele semesteret, mens metodeblokken ligger på idvalgte tidspunkter i semesteret. Derved fremkommer følgende matrix for undervisningens tilrettelæggelse:
Filosofisk tradition |
Bæredygtigheds- og teknologifilosofi |
Politisk og økonomisk filosofi |
Kultur- og subjektfilosofi |
Organisations- og dialogfilosofi |
Metode | ||||
Indsamling |
|
|
|
|
Analyse |
|
|
|
|
Forandring |
|
|
|
|
Med afsæt i denne matrix er undervisningen organiseret på den måde, at der inden for hvert spor er en rød tråd, både tematisk og pædagogisk, som organiserer undervisningen på hvert spor, mens metodeblokkene (indsamling, analyse og forandring) organiseres parallelt hermed.
For den enkelte studerende betyder ovenstående matrixstruktur dog ikke, at man forventes at deltage i undervisningen inden for alle spor, men undervisningen tilrettelægges, så det kan lade sig gøre, således at den studerende selv kan sammensætte og tone sin faglige profil i forhold til faglige interesser og ambitioner.Det forventes, at man som minimum følger undervisningen på et af sporene samt metodeblokkene.
Modulets undervisning tilrettelægges på varierende vis fra spor til spor, men vil typisk både involvere inddragelse af cases, fordybelse i udvalgte temaer, gennemgang og diskussion af værker og forskningsartikler. Parallelt hermed arbejdes der via metodeblokkene med at videreudvikle den studerendes metodebevidsthed som filosofisk redskab med henblik på at kunne arbejde problemorienteret i en konkret praksis. Endelig forberedes de studerende også til at indgå i tværfaglige samarbejder indenfor f.eks. miljøforvaltning, NGO-arbejde, bankrådgivning, HR-arbejde etc.
Modulets afsluttes med en projektrapport, hvor den studerende udarbejder en projektrapport, enten individuelt eller i en gruppe (max. 6 studerende pr. gruppe). Projektet tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling, en case e.l. inden for et eller flere af modulets spor, som bearbejdes med inddragelse af relevant teori og metode.
Beskrivelse af modulets fire gennemgående spor:
Bæredygtigheds- og teknologifilosofi
Formålet med dette spor er, at den studerende får et indgående kendskab til filosofiske teorier i krydsfeltet mellem bæredygtighedsbegrebet og teknologiudvikling og -anvendelse. Modulet vil indeholde filosofiske undersøgelser af menneskets forhold til natur og teknologi, samt de ontologiske og etiske problematikker, der opstår i dette spændingsfelt.
Kultur- og subjektfilosofi
Formålet med dette spor er at give den studerende indsigt i nyere teorier og diskurser om, hvad kultur er, hvad et menneske er, samt hvilke filosofiske spørgsmål, der knytter sig til dette: Mennesket som kulturvæsen, forskellige konceptioner af mennesket som individ, subjekt, borger, osv., forholdet mellem individ og kultur, og forholdet mellem kulturer. Desuden behandles filosofiske opfattelser af identitet, universalisme vs. relativisme, mødet, anerkendelse, mm.
Politisk og økonomisk filosofi
Formålet med dette spor er at give studerende et teoretisk og metodisk velfunderet kendskab til den politiske og økonomiske filosofis centrale positioner, debatter og skoler. Afsættet er felterne politisk teori og politisk økonomi med fokus på det moderne samfunds væsentligste problematikker. På linjen undersøges det filosofiske grundlag for den moderne stats centrale institutioner, herunder politisk autoritet, demokrati, lov, retsstat og marked. Ligeledes undersøges det hvad staten bør gøre for at leve op til idealer om lighed, frihed og fællesskab i interaktionen med egne borgere såvel som med andre samfund. På linjen undersøger vi også det filosofiske grundlag for centrale strømninger inden for økonomisk tænkning. Som led i undervisningen vil der blive arbejdet med anvendelsen af fagets teori på konkrete love og politiske tiltag.
Organisations- og dialogfilosofi
Formålet med dette spor er for det første at give den studerende indsigt i moderne organisations- og dialogfilosofi samt kendskab til organisations- og dialogteori. Tilgangen vil her være både deskriptiv, normativ og refleksiv, idet der både vil blive arbejdet med a) hvad en organisation er, og hvad en dialog er, b) hvad en organisation bør være, og hvordan dialoger bør være og c) en undersøgelse og diskussion af centrale antagelse og forudsætninger i organisations- og dialogteorien. For det andet har det til formål at give den studerende indsigt i og erfaring med, hvordan man gennem inddragelse af organisations- og dialogfilosofi kan undersøge, udfordre, udvikle og intervenere på såvel et strukturelt niveau i organisationer som i lokale organisatoriske og dialogiske praksisser.
Beskrivelse af modulets metodeblokke:
Indsamling
Her introduceres til, hvordan den studerende i videste forstand kan indsamle viden om sit felt på filosofisk relevant vis.
Analyse
Her introduceres til, hvordan den studerende i videste forstand kan analysere et givent felt på filosofisk relevant vis.
Forandring
Her introduceres til, hvordan den studerende i videste forstand kan være med til at fremme forandringer i et givent felt på filosofisk relevant vis.
Se studieordningens §17.
Prøvens navn | Specialisering i Anvendt filosofi |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det
skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt
eller i samarbejde med andre. Projektrapporten betragtes som den
studerende/gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig
grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en
samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.
Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres
på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel
bedømmelse af den studerendes præstation.
Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport. Den studerende/gruppen skal skrive en projektrapport (max. 6 studerende pr. gruppe), hvor der inddrages og arbejdes med relevant teori og metode, som bringes i spil i forhold til et filosofisk identificeret problem eller spørgsmål lokaliseret inden for et eller flere af modulets spor. Sideantal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende. Dog max 75 sider. Af disse sider skal rapportens procesdel fylde 1-2 sider pr studerende og i særdeleshed tematisere processens feedback-del. Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper. En del af den samlede eksamenstid afsættes til projektrapportens procesdel. |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Applied Philosophy - Specialization |
Modulkode | KAFIL20206 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Anvendt Filosofi |
Institut | Institut for Kultur og Læring |
Fakultet | Det Humanistiske Fakultet |