Linjens hovedsigte er at give studerende et teoretisk og metodisk velfunderet kendskab til den politiske og økonomiske filosofis centrale positioner, debatter og skoler. Afsættet er felterne politisk teori og politisk økonomi med fokus på det moderne samfunds væsentligste problematikker omkring individuel frihed, social ulighed og retfærdighed, økonomisk-strukturel udbytning og eksistentiel fremmedgørelse – som disse viser sig i stat, marked og civilsamfund, både lokalt, nationalt og globalt.
På det organisatoriske niveau arbejder man på linjen med politisk styring og ledelse, demokratisk inklusion og legitimitet, herunder hvordan politisk og økonomisk filosofi kan anvendes i håndteringen af komplekse beslutningsprocesser i en organisations forhold til sin omverden – fx der hvor private virksomheders sfære politiseres, men også hvor statslige institutioner markedsliggøres.
På linjen undersøges også nye former for økonomi og kritik af økonomisk videnskab, samtidig med at der gives en introduktion til de mest indflydelsesrige økonomiske skoler og teorier fra klassisk liberalisme, over marxisme til det 20. århundres neo-klassiske teorier, herunder kritikken af dem. Ligeledes undersøges nyere begreber om politik, der kan udfordre etablerede sondringer mellem ideologiske positioner.
Man kan på linjen fx arbejde med emner som ’rational choice’, markedets muligheder og grænser, global retfærdighed, statsneutralitet, menneskerettigheder, ideologi, financialisering og krise, prækarisering af arbejdet, konkurrencestat, vækst, ’kreativ destruktion’, cirkulær økonomi, og idealer om anerkendelse og medborgerskab.
Undervisningen bygger på praktiske eksempler og cases for at udvikle studerendes færdigheder i at kunne anvende politisk og økonomisk filosofi i praksis.
Prøvens navn | Politisk og økonomisk filosofi - teori og metode |
Prøveform | Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det
skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt
eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige
arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det
skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og
bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af
projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige
præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende
eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en
individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf.
eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4
stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder
projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en
helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde,
fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål,
dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på
tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde,
herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til
formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det
samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig
karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de
studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de
studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.
Den studerende skal skrive en projektrapport (max. 3 studerende pr. gruppe), der tager afsæt i en aktuel, politisk og/eller økonomisk problemstilling. I projektet skal den studerende dels behandle sin case eller sit eksempel gennem relevant inddragelse af og brug af metode, dels demonstrere teoretisk overblik og forståelse. Sideantal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende. Eksamenstid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Max. 75 min. i alt ved grupper. |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Political and Economical Philosophy - Theory and Method |
Modulkode | KAFIL20197 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Anvendt Filosofi |
Institut | Institut for Kultur og Læring |
Fakultet | Det Humanistiske Fakultet |