Mål
Den studerende kan demonstrere kompetence til at indgå i faglige, tværfaglige og/eller professionelle sammenhænge uden for historiestudiet på Aalborg Universitet samt demonstrere evne til selvstændigt at udforme en akademisk projektrapport med relevans for praktikopholdet.
Den studerende skal opholde sig mindst tre måneder ved en dansk eller udenlandsk institution eller organisation. Opholdet skal forhåndsgodkendes af Studienævn for Historie.
Den studerende arbejder med den relevante kandidatspecialiserings teorier og metoder i praksis. Det nærmere indhold i forløbet/opholdet aftales mellem værtsorganisationen og Studienævnet for Historie. Aftalen i form af en kontrakt underskrives af en repræsentant for værtsorganisationen/vejlederen og en af studienævnet udpeget projektkoordinator.
2. del af modulet har form af vejledning af det endelige projekt.
Prøvens navn | Projektorienteret forløb (Erfaringsrapport) |
Prøveform | Skriftlig
Eksamination 1 – Erfaringsrapport
Den studerende skal ved afslutningen af det projektorienterede forløb aflevere en rapport om erhvervede erfaringer og kompetencer under forløbet på max 5 normalsider. Erfaringsrapporten forudsætter færdiggørelsen af et projektorienteret forløb, af en varighed på mindst 3 måneder, hos en, for specialiseringen faglig relevant institution eller organisation i Danmark eller udlandet, hvor den studerende har arbejdet med opgaver, der er relevante for den studerendes specialisering på kandidatuddannelsen. Fuldførelsen af forløbet skal dokumenteres via en skriftlig udtalelse fra værtsorganisationen. Den studerende skal ved afslutningen af praktikopholdet aflevere en ikke-akademisk rapport om erhvervede erfaringer og kompetencer under forløbet. I denne rapport skal den studerende reflektere over og forklare praktiske, sociale samt andre relevante erfaringer og kompetencer som denne har erhvervet under forløbet. Bedømmelse: bestået/ikke bestået. Omfang max 5 normalsider. Vægt: 5 ECTS. |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Prøvens navn | Projektorienteret forløb (Projektrapport) |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Eksamination 2 - Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en
skriftlig projektrapport
Projektrapporten baseres på en selvstændigt udformet problemstilling, der er relevant ift. værtsorganisationen for den studerendes praktikophold. Projektrapporten skal skrives inden for den specialisering på kandidatuddannelsen som den studerende har valgt. Projektrapportens omfang: max 25 normalsider. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 40 minutter. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i opgaven og 2) en eksamination. Bedømmelse: Intern censur Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen Vægt: 20 ECTS |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Project-oriented Course |
Modulkode | KAAHL202015 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 25 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Historie |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |