Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Den studerende skal have bestået alle forudgående moduler med
mindst 02.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Målet med modulet er at give den studerende mulighed for at
videreudvikle indsigten i økonomisk teori og metode gennem en
dyberegående behandling af en selvvalgt og veldefineret
problemstilling.
Læringsmål
Viden
Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:
- videnskabelige problemstillinger inden for det
samfundsøkonomiske felt.
- samfundsøkonomiske problemstillinger og kan reflektere over
disse på et videnskabeligt grundlag.
- i de for problemstillingen relevante økonomiske
teorier.
Færdigheder
Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder
i:
- at udvælge relevant teori, metode og data, og på et
videnskabeligt grundlag opstille løsningsmodeller.
- at anvende økonomisk teori, metode og redskaber på konkrete
problemstillinger fra et empirisk eller teoretisk
udgangspunkt.
- at udarbejde en skriftlig og mundlig fremstilling af projektets
problemstilling, metode, analyse og konklusioner i et
videnskabeligt, klart og korrekt sprog.
Kompetencer
Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer
til:
- selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og
tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.
- at indgå i et professionelt samarbejde med eksterne parter,
herunder vejleder i relation til en relevant samfundsøkonomisk
problemstilling og på den baggrund skabe rum for, at nye
perspektiver kvalificerer de fremkomne løsningsforslag.
- at tage ansvar for egen læring og faglig udvikling inden for
samfundsøkonomiske problemstillinger både individuelt og eventuelt
også i gruppesammenhæng og argumentere samt diskutere på et
videnskabeligt grundlag.
Undervisningsform
For information se §17.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Kandidatspeciale |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt
Gruppeeksamen med makismalt fire studerende i hver gruppe og
mulighed for individuel eksamination. Den studerende kan også vælge
at skrive projektet alene. |
ECTS | 30 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |