Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Byens forurening 2 samt Eksperimentel miljømikrobiologi eller andet
projektmodul/sikkerhedskursus med tilsvarende introduktion til
sikkerhed i laboratoriet.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Projektet tager udgangspunkt i et afgrænset system, for eksempel
en industri, landbrug, kommunal virksomhed eller lignende
- Stof- og/eller energiomsætningsprocesser for det valgte system
identificeres
- For energi og/eller et/flere udvalgte stoffer opstilles
balancer og de tilhørende emissioner til det omgivende miljø
kvantificeres for eksempel via beregninger eller forsøg
- Med udgangspunkt i emissionerne udvælges en eller flere
relevante miljøeffekter som herefter kvantificeres for eksempel ved
brug af LCA metodik og/eller økotoksikologisk risikovurdering
- Tiltag til reduktion af miljøpåvirkningerne for eksempel i form
af procesoptimering eller indførelse af rensningsteknologi
opstilles og vurderes for eksempel gennem beregninger eller
forsøg
Læringsmål
Viden
Studerende, der gennemfører modulet, skal kunne
- identificere relevante miljøpåvirkninger for det valgte system
og redegøre for grundprincipperne indenfor systemanalyse og
miljøvurdering
- kvantificere udvalgte miljøpåvirkninger gerne med udgangspunkt
i relevante påvirkningsindikatorer (for eksempel globalt
opvarmnings potentiale)
Færdigheder
- formulere relevante problemer, som kan danne grundlag for
den problembaserede tilgang til projektet
- opbygge og udarbejde en projektrapport efter fagområdets
normer, inddrage relevant litteratur, benytte korrekt fagsprog og
formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt,
grafisk og mundtligt på en fagligt begrundet og sammenhængende
måde
- begrunde valg af metoder, modeller og andre redskaber benyttet
i projektarbejdet samt vurdere projektets problemstilling og
resultater i relevant faglig og teoretisk kontekst
Kompetencer
- varetage planlægning, gennemførelse og styring af et
problemorienteret projekt og håndtere komplekse og
udviklingsorienterede opgaver under projektarbejdet og bidrage til
projektgruppens arbejde og resultater
- identificere egne læringsbehov for fortsat udvikling og
videreuddannelse indenfor fagområdet
Undervisningsform
Projektarbejde
Omfang og forventet arbejdsindsats
450 arbejdstimer
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Systemanalyse og miljøpåvirkninger |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |