Modul 1: Forretningsforståelse

2020/2021

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Forretningsforståelse har som målsætning at bibringe den studerende centrale organisatoriske og erhvervsøkonomiske teorier og metoder, således at den studerende kan analysere og kvalificere beslutningstagen i virksomhederne. Fagmodulet behandler den studerendes rolle i virksomheden ud fra perspektiver der dækker både det organisatoriske og erhvervsøkonomiske fagområde.


Via det organisatoriske fagområde behandler Forretningsforståelse den studerendes rolle som medarbejder i en virksomhed, gennem en introduktion til de grundlæggende træk som kendetegner organisationer. Dette dækker f.eks. individer, mål, struktur og kultur, og der søges at skabe forståelse for hvordan organisationer fungerer. Viden herom er en vigtig forudsætning for, at den studerende bliver i stand til bedre at indgå i den daglige drift i sin virksomhed.

 

Via det erhvervsøkonomiske fagområde behandler Forretningsforståelse den studerendes rolle som medarbejder i en virksomhed, ved at behandle blandt andet virksomhedens adfærd på markeder med forskellige konkurrenceforhold samt fra kortsigtede optimeringsbeslutninger til de langsigtede investeringsovervejelser. Udgangspunktet herfor er erhvervsøkonomisk analyse af interne såvel som eksterne virksomhedsforhold.

 

De centrale temaer som indgår i Forretningsforståelse er:

  • Virksomheden som mekanisk eller naturligt system
  • Organisatoriske strukturer
  • Ledelse og styringstænkning
  • Beslutningsmodeller
  • Organisationens kultur og værdier
  • Organisatoriske udviklingsprocesser
  • Produktionsteori samt omkostningsteori og -estimering (Produktionsfunktioner og begreber på kort og lang sigt, Omkostningsfunktioner og begreber tilsvarende på kort og lang sigt, og elasticiteter.
  • Efterspørgselsteori samt omsætningsteori (Nyttefunktioner, Efterspørgselsfunktioner og begreber, elasticiteter og herunder særligt pris-, krydspris- og indkomstelasticiteter)
  • Markedsstrukturer og konkurrencestrategier (De centrale markedsformer)
  • Prisstrategier og erhvervsøkonomiske modeller (Prisstrategier og mere komplekse modeller eksempelvis forenet produktion og prisdiskrimination)
  • Introduktion til strategi

Læringsmål

Viden

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Demonstrere overblik over, samt en viden om de erhvervsøkonomiske begreber, metoder, teorier og modeller, der er omfattet af pensum.
  • Udvise generel indsigt i de grundlæggende forudsætninger bag de erhvervsøkonomiske begreber, metoder, teorier og modeller samt i hvilke beslutningssituationer disse kan og skal benyttes
  • Demonstrere evne til at skelne mellem forskellige system-teoretiske tilgange til organisation. Særlig fokus på åbne og lukkede systemopfattelser.
  • Udvise generel viden om dominerende organisatoriske perspektiver (struktur, kultur, beslutninger, strategi, udviklingsprocesser, ledelse etc).
  • Kunne forstå og reflektere over fagmodulets teorier, metoder og praksis.

Færdigheder

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Identificere og analysere erhvervsøkonomiske problemstillinger med baggrund i en bevidst og velargumenteret opstilling af forudsætninger og brug af fagets begreber, metoder, teorier og modeller.
  • Identificere og analysere relevante virksomheds-problemstillinger under anvendelse af både systemforståelse og udvalgte organisatoriske perspektiver.
  • Udarbejde et kvalificeret grundlag for beslutninger vedrørende erhvervsøkonomiske problemstillinger ved brug af fagets begreber, metoder, teorier og modeller
  • Opstille begrundede ræsonnementer (under anvendelse af fagets kerne-modeller og begreber) for valg af problemløsningsmuligheder og hertil knyttede handlingsanvisninger.

Kompetencer

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Præsentere og formidle både analyser og beslutningsgrundlag med hensyn til erhvervsøkonomiske problemstillinger.
  • Præsentere og formidle problemstillinger, analyser og løsningsforslag på en måde, der understøtter en potentiel implementering.
  • Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede erhvervsøkonomiske situationer.
  • Kunne agere på selvstændig og kvalificeret vis i forbindelse med erhvervsøkonomiske spørgsmål.
  • Kunne vedligeholde og udbygge sin viden inden for fagområdet efter afsluttet studium.

Undervisningsform

Modulet indeholder forelæsninger og opgaveløsning og foregår på dansk

Omfang og forventet arbejdsindsats

Der undervises 1 – 2 gange pr. måned fra kl. 9 - 18.

Det kræver en betydelig forberedelsesindsats i form af læsning af pensum og opgaveløsning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnForretningsforståelse
Prøveform
Skriftlig
4 timers skriftlig eksamen.

Nærmere detaljer om formkrav, aflevering, eksamen mm. gøres tilgængeligt i modulets Moodle-rum.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)

Helle Rank Nørgaard
Tlf.: 9940 8028 
Mail: hrn@business.aau.dk

KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)

Ekstern lektor Jens Thøgersen 
Mail: jeth@business.aau.dk

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 1: Business Acumen
ModulkodeHD1_NY_M1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedAnden placering
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for MBA og HD
InstitutAAU Business School
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet