Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger videre på viden opnået gennem Produkt- og
designpsykologi uddannelsens 1. til 5. semester.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Samspillet mellem mennesker (operatører og brugere) og
tekniske systemer sker især på basis af menneskets psykologiske og
fysiologiske faktorer (herunder perceptuelle og kognitive evner og
begrænsninger samt generelle og konkrete motiver og hensigter) samt
systemets teknologiske dimensioner (herunder fysisk opbygning,
struktur og funktion samt interface). Bachelorprojektet omfatter
anvendelse af både psykologisk og teknisk viden, færdigheder og
kompetencer til at udrede og/eller forbedre dette samspil i
praktiske kontekster igennem en empirisk undersøgelse. Formålet er
således at indhente viden om de menneskelige og tekniske faktorer
(herunder operatørernes eller brugernes præstation og/eller
oplevelse i forhold til systemets opbygning) samt udarbejde mulige
løsninger på ingeniørmæssige problemstillinger (såsom design eller
forbedring af systemer, opgaver og interaktioner), der involverer
disse faktorer. De relevante systemer kan eksempelvis være
brugerinterfaces, kontrolsystemer eller fysiske produkter, herunder
forbrugerprodukter. Bachelorprojektet kan fokusere på systemet og
interaktion som helhed eller på bestemte elementer deri.
Læringsmål
Viden
- Have en sammenhængende, avanceret forståelse af det komplekse
samspil imellem de psykologiske, fysiologiske og teknologiske
dimensioner i menneskelig tilgang til tekniske systemer og
produkter
- Have en fagligt begrundet forståelse for systemernes
psykologiske og tekniske dimensioner
- Have en indgående forståelse for metoder til udredning af
systemernes psykologiske og tekniske dimensioner
- Have en indgående forståelse for udarbejdelse af design- eller
forbedringsløsninger med hensyn til ingeniørmæssige
opgaver
Færdigheder
- Kunne anvende ovenstående til at designe, evaluere eller
optimere tekniske systemer og produkter med hensyn til effektivt
samspil mellem mennesker og systemer
- Kunne anvende psykologiske og ingeniørfaglige videnskabelige
metoder, herunder brugerundersøgelsesmetoder, til at udrede og
evaluere forskellige aspekter af samspillet mellem mennesker og
systemer
- Kunne formidle videnskabelige og designmæssige resultater,
konklusioner og problemløsninger på en selvstændig, analytisk og
klar facon
Kompetencer
- At planlægge, forberede og udføre et selvstændigt
forskningsprojekt (herunder projekter med designelementer) med
hensyn til ingeniørmæssige opgaver, der involverer både tekniske og
psykologiske dimensioner, samt formidle projektets resultater og
konklusioner
- At indsamle den relevante viden og anvende denne til at
designe, evaluere eller optimere komplekse systemer og produkter
samt menneskers interaktion med disse systemer og produkter
- At selvstændigt og kritisk redegøre for de teoretiske
principper, metodevalg, løsningsvalg, gyldighed og pålidelighed
samt begrænsninger ved design og forskning
- At designe eller optimere systemer og produkter og udarbejde
forskningsværktøjer, der giver indsigt i operatørernes og brugernes
interaktion (herunder menneskernes perceptuelle og kognitive evner
og begrænsninger samt motivation og hensigter) med disse systemer
og produkter
- Skal kunne tage ansvar for egen faglig udvikling
- Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen
læring
- Reflektere over hvorledes ingeniørvidenskab er påvirket af og i
sig selv påvirker menneskers og samfunds udvikling
- Forholde sig til de komplekse sociale og miljømæssige
konsekvenser, der er forbundet med anvendelse af teknologiske
løsninger
Undervisningsform
Gruppeorganiseret projektarbejde støttet af vejleder og andre
undervisningsformer jf. § 17; Uddannelsens indhold og
tilrettelæggelse.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Bachelorprojekt |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt |
ECTS | 20 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |