Menneskers interaktion med teknik, objekter eller mennesker (P1)

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Gennemført P0 modul

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Igennem P1-projektet skal de studerende tilegne sig viden indenfor de tekniske og psykologiske fagområder relaterende til produkt- og designpsykologi, gennem teoretisk og praktisk arbejde med udgangspunkt i interaktionen mellem menneske og et udvalgt objekt (eller andre mennesker). Denne interaktion analyseres fra et psykologisk – teoretiske perspektiv med henblik på at formulere hypoteser og forslag til forbedring af interaktionen. Disse hypoteser og forslagene testes gennem psykofysiske forsøg, hvor data fra forsøgspersoner indsamles og analyseres ved hjælp af statistiske værktøjer. Projektet skal således omfatte en grundig analyse af de teoretiske, eksperimentale og praktiske aspekter af mennesker-objekt interaktionen og belyse problemer og/eller forslag til forbedring.

Læringsmål

Viden

  • have opnået forståelse for relationen mellem fysiske stimuli og perception.
  • have tilegnet sig viden om psykofysisk forsøg, metoder for data- indsamling og analyse.
  • have tilegnet sig indsigt i grundlæggende psykologiske- og perceptionsteorier bag psykofysiske relationer.
  • have kendskab til tekniske og psykologiske baggrund i det omfang, relevante design og interaktions problemstillinger kan udpeges.
  • have viden om arbejdsprocesserne i et længerevarende problembaseret projektarbejde.
  • udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag

Færdigheder

  • være i stand til, med udgangspunkt i en relevant interaktions problemstilling, at identificere relevante psykologisk teorier og psykofysiske metoder til at undersøge interaktionen.
  • være i stand til at anvende relevante psykofysiske metoder til at indsamle data fra en gruppe af mennesker.
  • kunne formulere og teste hypoteser ved hjælp af psykologiske teorier og psykofysiske forsøgsmetoder.
  • være i stand til at anvende en relevant metode til struktureret projektarbejde, herunder at kunne analysere og formulere et problem, opstille en hypotese samt opdele problemet i mindre dele.
  • kunne vurdere egen anvendelse af ovennævnte teorier og metoder.
  • kunne formidle ovenstående viden og færdigheder med korrekt brug af fagterminologi, mundtlig såvel som skriftlig igennem en projektrapport.
  • være i stand til at analysere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder.
  • kunne planlægge et længerevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder

Kompetencer

  • have opnået forståelse for generelle psykofysiske relationer, i særdeleshed hvad angår hvordan mennesker interagerer med sin omverden.
  • have opnået forståelse for hvordan viden og metoder fra empirisk psykologi anvendes til løsning af designopgaver.
  • kunne tage ansvar for egen læreproces under et længerevarende projektforløb, samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer.
  • have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i interaktionen mellem mennesker og et produkt, en maskine eller andre mennesker, hvori perception indgår som et centralt element.

Undervisningsform

Gruppeorganiseret projektarbejde støttet af vejleder(e) med kompetencer indenfor psykologi og teknik.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMenneskers interaktion med teknik, objekter eller mennesker
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelHuman Interaction with Technology, Objects or Other Humans (P1)
ModulkodeESNPDPB1P2
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Elektronik og IT
InstitutInstitut for Elektroniske Systemer
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design