Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Dette modul bygger på viden opnået fra modulet ”Analoge Kredsløb og
Systemer” eller moduler af tilsvarende indhold.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formål:
Formålet med dette modul er at understøtte de studerendes
forståelse af indlejrede systemer, deres arkitektur, konstruktion
og grænseflader, hvordan de programmeres samt hvilke fordele og
begrænsninger de har.
Som en del af dette modul skal de studerende udviklet et
indlejret system. Det skal demonstreres hvordan dette indlejrede
system kan interagere med dets omgivelser gennem både analoge og
digitale standardiserede grænseflader.
Læringsmål
Viden
- kunne beskrive de individuelle delkomponenter i et indlejret
system, herunder:
- busser.
- CPU.
- RAM.
- Grænseflader.
- Kunne beskrive de forskellige teknologier, der er anvendt i
deres løsning, samt lave tradeoff-analyser af forskellige
implementationsmuligheder.
- Have viden om forskellige mødetyper og bruge disse aktivt i
gruppe- og vejledersamarbejdet
Færdigheder
- Kunne beskrive de basale systemblokke og deres interaktioner i
et indlejret system.
- Kunne beskrive udviklingsprocessen for et indlejret
system.
- Kunne vælge et passende programmeringsparadigme så systemet
overholder:
- Realtidskrav
- Fysiske begrænsninger
- grænsefladebegrænsninger
- kunne argumentere struktureret for sine valg og fravalg
- kunne planlægge, afholde og opsamle på møder på struktureret
vis
Kompetencer
- kunne reflektere over egenskaber og begrænsninger ved den
opnåede løsning.
- kunne anvende metoder til at specificere, konstruere, teste og
dokumentere et indlejret system på en struktureret måde.
- kunne anvende metoder til at specificere, konstruere, teste og
dokumentere software til et indlejret system på en struktureret
måde.
- kunne formidle projektets resultater under anvendelse af
korrekt fagterminologi
- kunne analysere et emne og belyse det fra flere
vinkler
Undervisningsform
Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger,
o.l.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Design af digitale systemer |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |