Integreret produktudvikling: designprocesser

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået på 1. -5. semester

Modulets indhold, forløb og pædagogik

MÅL          
Kursusmodulets mål er, at de studerende opnår professionel viden om og færdigheder i at anvende en integreret designproces, som en grundlæggende teknisk-naturvidenskabelig funktionsorienteret udviklingsproces, der systematisk og metodisk inddrager og integrerer hårde og bløde parametre i produktudvikling. Herunder viden om specifikke teorier og videnskabelige designmetoder, der er centrale i den integrerede projekttilgang. Samt opnår færdighed i at navigere og producere relevant information i et produktudviklingsprojekt gennem eksternalisering og abduktiv ræsonnement, der styrker håndtering af dårligt afgrænsede problematikker og åbne processer. Færdigheden i refleksioner over og repræsentation af tilgange, forløb, metoder og informationsproduktion øves gennem portfolio- og paperproduktion med fokus på den integrerede produktdesignproces.

Læringsmål

Viden

  • skal kunne redegøre for teorier og metoder angående videnskabelig vidensproduktion og deres relation til den integrerede designproces’ metoder til integration af kvalitative og kvantitative parametre
  • skal kunne redegøre for og evaluere teorier, metoder og modeller for en integreret designproces, med fokus på skabelse af ny viden og relevant information til brug i produktudviklingen for specifikke brugere og målgrupper
  • skal kunne redegøre for og evaluere metoder til systematisk at omdanne empirisk data fra produktets brugskontekst til dertil relaterede kvalitative og kvantitative krav, samt reflektere over denne relation

Færdigheder

  • skal kunne anvende den integrerede designproces’ teorier og metoder i et produktudviklingsforløb og kunne styre navigation og vidensproduktion i denne proces, med hensyn til refleksivt at vurdere både fremdrift og mål
  • skal med sikkerhed kunne veksle mellem analyse og syntese og i en systematisk tilgang til integrering af kvalitative og kvantitative parametre
  • skal kunne beskrive, kommunikere og reflektere over forløb, anvendte metoder og informationer i en konkret designproduktion
  • skal på videnskabelig redelig vis skriftligt bearbejde og kommunikere en specifik problemstilling indenfor integreret produktdesign

Kompetencer

  • skal metodisk kunne understøtte selvstændig gennemførelse og formidling af en integreret designproces for produktudvikling til en specifik brugskontekst, der på systematisk vis integrerer kvalitative og kvantitative parametre med kontinuerlig analyse- og synteserettede aktiviteter, gennem refleksioner over både målopfyldelse og målbeskrivelse
  • skal kunne evaluere, kommunikere og reflektere over en designproces, dens vidensproduktion og graden af integration af udvalgte parametre, samt validiteten og værdien af de enkelte aktiviteter
  • skal kunne reflektere over relationen af eget arbejde til læringsmål

Undervisningsform

Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. § 17.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Det forventes at den studerende bruger 27,5 timer per ECTS, hvilket for denne aktivitet betyder 137,5 timer.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnIntegreret produktudvikling: designprocesser
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Kontakt: Studienævn for datalogi via cs-sn@cs.aau.dk eller 9940 8854

 

Fakta om modulet

Engelsk titelIntegrated Product Development: Design Processes
ModulkodeDSNIXDB603
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Datalogi
InstitutInstitut for Datalogi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design