Konstruktion og afprøvning af et IT-system

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Projektmodulet bygger videre på P0- og P1-projektenhederne.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

INDHOLD
Projektenheden omfatter P2-gruppedannelsen, P2-projektet samt den for 2. semester afsluttende fremlæggelsesseminar og projektenhedsprøve (P2-prøven). Hertil kommer på 2. semester kurserne i ”Datalogiens matematiske grundlag”, ”Design og evaluering af brugergrænseflader” samt ”Business Fundamentals” som alle prøves særskilt.

I projektet udvikles et softwaresystem til understøttelse af en afgrænset og veldefineret aktivitet, for eksempel en arbejdsfunktion, en service eller en oplevelse. Udviklingen omfatter aktiviteterne systemanalyse, design, programmering, test og evaluering. Projektet indebærer udformning af et design af løsning, softwarearkitektur, brugergrænseflade, samt programmering af en velfungerende softwareløsning, som realiserer det overordnede design og de relevante forretningsmål. Såvel software som brugergrænseflade skal testes og evalueres.

Som dokumentation for de krævede færdigheder skal pro­jekt­grup­pen: 

  1. udarbejde en P2-rapport,
  2. udarbejde den individuelle projektdel (for de faggrupper der har valgt den indi­vi­duel­le aktivitet),
  3. udarbejde en P2-procesanalyse,
  4. deltage i fremlægges-seminar forud for eksamen samt
  5. deltage i den individuelle P2-prøve.

P2-rapporten, P2-procesanalysen og P2-prøven dokumenterer færdigheder vedrørende de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, de kontekstuelle kompetencer samt projekt arbejdskompetencer. P2-procesanalysen og P2-prøven dokumenterer færdigheder vedrørende projektarbejdets kompetencer.

Læringsmål

Viden

Gennem problemorienteret projektarbejde med konstruktion og afprøvning af et IT-system demonstrerer:

  • viden om grundlæggende datalogiske emnekredse og fundamentale datalogiske teknikkers anvendelse i arbejdet med realistiske problemer ved udvikling af software,
  • erfaring med at analysere, designe, programmere og afprøve et edb-system, som understøtter arbejdet i en organisation, samt beherskelse af den metodiske arbejdsform som knytter sig til problemorienteret projektarbejde med dertilhørende vurderinger af de opnåede resultater og en samlet konklusion

Færdigheder

  • analysere og formulere krav til det udviklede softwaresystem i et brugercentreret paradigme,
  • designe og programmere et softwaresystem på grundlag af en kravspecifikation i et brugercentreret paradigme. Den studerende skal kunne udnytte og forstå begreber og krav i paradigmet, og gennem design og implementering omforme disse til et program af høj intern kvalitet. Den studerende skal fuldføre arbejdet frem til et køredygtigt og demonstrerbart program,
  • gennemføre en systematisk test af programmet som – i rimelig grad – sikrer, at det udviklede program svarer til intentioner og specifikationer,
  • evaluere brugergrænsefladen og vurdere systemets brugbarhed,
  • argumentere for de trufne valg i alle udviklingens faser, herunder forklare på hvilken måde og i hvilket omfang systemet realiserer krav fra analysen og arkitektur fra designet,
  • beskrive, planlægge, styre og reflektere over projektarbejde, herunder foretage systematisk valg af metoder til problemanalyse og -bearbejdning,
  • foretage kritisk vurdering af relevansen af den indhentede viden i forhold til projektarbejdet, herunder vurdere de valgte modeller, teorier og/eller metoders egnethed

Kompetencer

  • analysere egen læreproces og projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet med henblik på at identificere stærke og svage sider med henblik på fremtidig forbedring,
  • formidle projektets arbejdsresultater og -processer på en klart struktureret, sammenhængende og præcis måde, såvel skriftligt og grafisk som mundtligt

Undervisningsform

Projektarbejde

P2-projektet forventes at bygge på sprog, metoder og teknikker fra kurserne Grundlæggende Programmering på 1. semester og Datalogiens Matematiske Grundlag på 2. semester.

Rationalet er, at det er vigtigt for alle studerende at etablere en fælles forståelse og erfaring med bestemte, vigtige og typiske sprog, metoder og teknikker til udvikling af software.

Det forventes, at P2-projektet eksplicit præsenterer forretningskonteksten for systemudviklingen. Senere dele af uddannelsen er baseret på denne fælles ballast.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Det forventes at den studerende bruger 30 timer per ECTS, hvilket for denne aktivitet betyder 450 timer.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKonstruktion og afprøvning af et IT-system
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Kontakt: Studienævn for datalogi via cs-sn@cs.aau.dk eller 9940 8854

 

Fakta om modulet

Engelsk titelConstruction and Test of an IT-System
ModulkodeDSNBAITB210
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk og engelsk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Datalogi
InstitutInstitut for Datalogi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design