International økonomi

2020/2021

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med kurset er at give den studerende en grundlæggende forståelse af centrale problemstillinger indenfor international økonomi, der udspringer af den stigende internationalisering, herunder betydningen af økonomisk politik, udenrigshandel, handelspolitik, lokalisering af produktion, international konkurrenceevne, betalingsbalanceuligevægt, kapitalbevægelser og valutakursregimer.

 

Lande bliver i stigende grad påvirket af internationale økonomiske forhold. Den internationale handel med goder og services er stigende. Dette medfører, at produktionen af goder og services ofte sker andre steder end der, hvor de forbruges, hvilket har økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser for nationale økonomier, virksomheder, forbrugere og arbejdere. Samtidigt flyttes finansiel kapital med større lethed mellem lande, hvilket påvirker valutakurser og landes muligheder for at føre en aktiv økonomisk politik. Det er derfor vigtigt for studerende at forstå og reflektere over effekter af udenrigshandel, økonomisk politik samt internationale økonomiske sammenhænge. Forelæsningsrækken i international økonomi tager udgangspunkt i international økonomisk teori, der omfatter henholdsvis mikroøkonomisk baseret udenrigshandelsteori og en makroøkonomisk baseret teori om nationale økonomier i en international kontekst. Handelsteorier ser på handelsmønstre og prøver at forklare hvorfor og hvilke lande, der producerer hvad, samt hvorfor international handel opstår, og hvilke økonomiske effekter handel har. Handelsteori omfatter også international økonomisk politik. Den makroøkonomiske del af international økonomi fokuserer på kapitalbevægelser, valutakurser og effekter af økonomisk politik. Kurset samler teori med praksis gennem eksempler og problemstillinger taget fra den faktiske internationale økonomi.

Læringsmål

Viden

  • redegøre for udenrigshandelsteori
  • redegøre for konsekvenserne af international handelspolitik i teori og praksis
  • redegøre for handels-og industripolitik i udviklingslande og industrialiserede lande
  • reflektere over anvendelsen af udenrigshandelsteori og handelspolitik i praksis
  • redegøre for sammenhængen mellem valutakurs, rente og pengemarked under forskellige valutakursregimer
  • redegøre for effekter af økonomisk politik i en international økonomisk sammenhæng
  • redegøre for den makroøkonomiske ramme om den økonomiske politik i den Europæiske Union i almindelighed og euroområdet i særdeleshed

Færdigheder

  • anvende internationale økonomiske teorier til at forklare aktuelle problemstillinger i international økonomisk politik
  • vurdere aktuelle internationale problemstillinger i den økonomisk-politiske debat
  • vurdere problemstillinger med international konkurrenceevne
  • anvende kursets teorier og metoder til teoretisk og empirisk analyse af international handel, faktor-bevægelser samt handelspolitik
  • vurdere og analysere aktuelle problemstillinger indenfor international handelspolitik
  • vurdere effekter af internationale handelspolitiske tiltag
  • anvende kursets teorier og metoder til teoretisk og empirisk analyse af finans-, penge- og valuta-kurspolitik under forskellige valutakursregimer
  • vurdere og begrunde fordele og ulemper ved etablering af en valutaunion

Kompetencer

  • foretage anbefalinger om økonomisk politik ud fra et internationalt økonomisk perspektiv
  • foretage vurderinger af effekter af international økonomisk politik ud fra både et teoretisk og faktuelt grundlag

Eksamen

Prøver

Prøvens navnInternational økonomi
Prøveform
Skriftlig
Skriftlig (2 timer) med intern censur
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelInternational Economy
ModulkodeBAØKO20178
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Økonomi
InstitutAAU Business School
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet