Mål
Formålet med dette valgfag er, at de studerende får et
grundlæggende kendskab til demografiske kernebegreber og -metoder
samt en forståelse for komponenterne i befolkningers udvikling:
Fødsler, dødsfald og vandringer, som de demografiske metoder er
udviklet til at beskrive og følge. Desuden skal de kunne se den
demografiske viden som væsentlig i sammenhæng med
samfundsvidenskabelig forskning, idet den muliggør en beskrivelse
af og en analyse af konsekvenser af demografiske fænomener for
andre samfundsmæssige fænomener.
Det er et væsentligt formål, at de studerende skal kunne vurdere forskelligheden af de demografiske mål og benytte dem korrekt i det videre forløb af studiet.
Fagindhold og sammenhæng med øvrige
moduler/semestre
Dette valgfag giver kendskab til demografiske grundbegreber og
beregningsmetoder, samt hvorledes disse skal forstås og
fortolkes.
Forelæsningerne er opbygget tematisk, med præsentationer af både det teoretiske grundlag for de anvendte mål, deres indbyrdes sammenhæng og forskelligheder, samt aktuel, især dansk, empiri, der belyser såvel tolkningen af målene som den demografiske udvikling op til seneste år. Demografien kan være meget beskrivende, og der inddrages derfor undervejs også viden fra andre discipliner, såsom historie, epidemiologi og sociologi, der kan
bidrage med bud på forklaringer. I den første forelæsning introduceres demografien gennem en omtale af aktuelle demografiske problemstillinger, ligesom de mest basale beregninger introduceres. I de efterfølgende syv forelæsninger gennemgås de væsentlige såkaldte demografiske komponenter, mortalitet, fertilitet og migration samt forhold, der relaterer sig til dem. I den afsluttende del af forelæsningsrækken gives dels et rids af demo- grafiske problemstillinger i udviklingslande, dels samles der op på de demografiske teorier og empiri om be- folkningers udvikling.
Til to af forelæsningerne er knyttet øvelsestimer, hvis formål er at øge forståelsen af det gennemgåede stof gen- nem mindre beregningsøvelser inden for temaet.
De demografiske problemstillinger har betydning for fænomener, der indgår i og studeres inden for forskellige sociologiske specialiseringer, f.eks. konsekvenser af den stigende andel ældre, balancen mellem familieliv og erhvervsarbejde samt ægteskaber og skilsmisser. Det er derfor væsentligt at lære at vurdere og tolke en demo- grafisk udvikling som empirisk basis i et projektarbejde.
Modulet er et teoretisk kursusmodul, der afvikles som en forelæsningsrække. Der undervises på dansk.
Valgfaget består af 10 dobbelt forelæsninger (20 timer), 4 seminarer (8 timer) og 8 øvelser (16 timer) og repræ- senterer en samlet arbejdsindsats på 140 timer
Et ECTS-point svarer til 28 timers studiearbejde. Valgfagets samlede timeomfang er derfor 140 timer.
Prøvens navn | Demografi |
Prøveform | Skriftlig
Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers
varighed. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Demography |
Modulkode | BASOC201313A |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Sociologi |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |