Problembaseret læring

2020/2021

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet omfatter en introduktion til problembaseret læring og projektarbejde, herunder problemformulering, akademisk skriftlig fremstilling, strukturering af akademiske undersøgelsesprocesser, vejledning og gruppearbejde.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå grundlæggende viden om

  • teoretiske perspektiver på problembaseret læring som pædagogisk praksis
  • metodologiske refleksioner forbundet med en videnskabelig undersøgelse af en problemstilling teoretisk og empirisk, fx i form af undersøgelsesdesign
  • sammenhængen mellem valget af fænomen/problemstilling, forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresse, forskningsformål (beskrive, forstå, forklare, forudsige osv.), metode og evt. forskningsparadigme, samt disse valgs betydning for undersøgelsens resultater
  • samarbejdsmæssige og processuelle muligheder og problemstillinger ved projekt- og gruppearbejdet med medstuderende og vejleder
  • planlægning af projektforløb, akademisk skrivning og formalia
  • forventninger til rollen som universitetsstuderende på et PBL-universitet, til projektgruppen samt til vejledersamarbejdet

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at identificere og formulere en relevant problemstilling inden for det samfunds- og humanvidenskabelige område
  • at beskrive og begrunde teori- samt metodevalg med henblik på den valgte problemstilling
  • at indsamle og anvende relevant viden eller empiri i forhold til undersøgelsen af den valgte problemstilling
  • at formulere og reflektere over problemstillinger og muligheder ved problembaserede læringsforløb individuelt og i gruppesammenhæng, bl.a. i form af projektprocesbeskrivelse
  • at formidle og udvise et bredt kendskab til problembaseret læring som pædagogisk tilgang, (sam-)arbejdsform og videnskabelig erkendelsesproces til fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • at anvende ovenstående viden og færdigheder til at indgå i fagligt samarbejde om undersøgelsen af komplekse problemstillinger ved hjælp af den problemorienterede og projektorganiserede tilgang på en selvstændig, professionel og selvrefleksiv måde
  • at tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektforløb i studie- og arbejdssammenhænge på en metodologisk reflekteret måde
  • at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling som lærende på et PBL-universitet.

 

Undervisningsform

Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, understøttet af seminarer samt projektvejledning i forbindelse med semestrets pilotprojekt, PBL-projektet.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnProblembaseret læring
Prøveform
Skriftlig og mundtlig
Prøven har form af en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor på baggrund af semestrets PBL-projekt.

Projektet er en selvvalgt og vejledergodkendt problemstilling inden for semestrets temaramme, med en procesbeskrivelse og en PBL-refleksionsopgave vedlagt som bilag.

Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 4 sider og højst 5 sider pr. studerende.

Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe.

Den mundtlige prøve indledes med et oplæg fra den/de studerende, som maksimalt forventes at vare 5 minutter pr. studerende.
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelProblem Based Learning
ModulkodeBAPSY20201
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
1. semester.
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske Fakultet