Bachelorprojekt: Vand og miljø (Afledning og behandling af regn- og spildevand)

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger på viden opnået gennem 1. – 5. semester på bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg med specialisering i vand og miljø eller lignende samt viden, der opnås i kursusmodulerne Afstrømning af regn- og spildevand, Grundlæggende spildevandsrensning samt Projektledelse og økonomi eller lignende.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Læringsmål

Viden

Studerende, der har gennemført modulet:

  • Skal have kendskab til analyse- og dimensioneringsmetoder inden for afledning og behandling af regn- og spildevand
  • Skal kunne forstå interaktionen mellem afløbssystemer, renseanlæg og recipienter
  • Skal have kendskab til relevant lovgivning og praksis inden for afledning og behandling af regn- og spildevand
  • Skal have kendskab til metoder til vurdering af relevante løsningers gennemførsel og økonomi
  • Skal have viden om den videnskabelige metode og tilgang anvendt i projektarbejdet samt mulige alternative metoder/tilgange

Færdigheder

Studerende, der har gennemført modulet:

  • Skal kunne vurdere funktionen af systemer til afledning og behandling af regn- og spildevand svarende til gældende praksis og lovgivning
  • Skal kunne anvende relevante modeller til beregning af belastning på udvalgte systemer
  • Skal kunne redegøre for den videnskabelige metode og tilgang anvendt i projektarbejdet samt dens fordele og ulemper

Kompetencer

Studerende, der har gennemført modulet:

  • Skal kunne identificere eventuelle problemer ved eksisterende systemers drift og være i stand til at udarbejde forslag til forbedring af disse
  • Skal kunne gennemføre eksperimentelle, empiriske og/eller teoretiske undersøgelser, der er nødvendige for løsning af en eller flere identificerede problemstillinger
  • Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport
  • Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fremlæggelse af projektarbejdets resultater
  • Skal have opnået forståelse for den metodemæssige og videnskabsmæssige tilgang til håndtering af projektets problemstilling samt dens fordele og ulemper

LÆRINGSMÅL FOR PROBLEMBASERET LÆRING

  • Skal kunne anvende problemidentifikation
  • Skal kunne anvende problemformulering
  • Skal kunne vurdere møder/planlægning af møder
  • Skal kunne analysere personlige kompetencer og ønsker
  • Skal kunne anvende konsekvensvurdering 

Undervisningsform

Projektarbejde med vejledning, evt. suppleret med forelæsninger, workshops, præsentationsseminarer, feltarbejde, laboratorieforsøg m.m.

Bachelorprojektet i vand og miljø skal have hovedvægten på ét af tre nedenstående hovedområder og inddrage aspekter af ét eller begge de to andre områder. Hvilket hovedområde der vælges, samt hvilke dele af de andre hovedområder, der inddrages, defineres af de studerende i samarbejde med vejleder(e). Opdelingen skal fremgå af projektets forord eller lignende.

1. Afledning af regn- og spildevand fra byer
I projektet gennemføres analyse af et eksisterende afløbssystems funktionalitet under belastning, f.eks. under tør- og/eller regnvejrsforhold. Analysen gennemføres under hensyntagen til gældende praksis, lovgivning og i forhold til fremtidig belastning. Der anvendes numeriske simuleringsværktøjer samt foretages feltmålinger og/eller laboratorieforsøg i det omfang, det er nødvendigt for projektets gennemførsel.

2. Kemiske og biologiske processer i spilde- og/eller regnvandssystemer
I projektet fokuseres på en procesteknisk problemstilling relateret til afledning af spildevand fra urbane områder. Den procestekniske problemstilling analyseres under hensyntagen til relevante hydrauliske fænomener. Projektet er bygget op om en eller flere af følgende metoder: Analyse af et eksisterende afløbssystems funktion; Eksperimentelle undersøgelser af metoder til reduktion af stofbelastningen fra afløbssystemer under regn, Laboratorie- eller feltundersøgelser af biologiske, kemiske eller fysiske processer i afløbssystemer. Projektarbejdet skal kombinere felt- og/eller laboratorieforsøg med en konceptuel forståelse, f.eks. ved udvikling eller anvendelse af numeriske modeller.

3. Spildevandsrensning
Projektet fokuseres på et teknisk aspekt af rensning af kommunalt eller industrielt spildevand. Projektet benytter en eller flere af følgende metoder: Eksperimentelle undersøgelser på eksisterende renseanlæg; Laboratorieundersøgelser af biologiske, kemiske eller fysiske processer; Modellering af eksisterende renseanlæg eller af individuelle biologiske, kemiske eller fysiske processer. Der redegøres endvidere for de relevante renseteknologiske teorier, det være sig af biologisk, kemisk eller fysisk karakter.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Kursusmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers studieindsats.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBachelorprojekt: Vand og miljø (Afledning og behandling af regn- og spildevand)
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk.* Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk.** Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

* Eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse
** Studienævnet kan dispensere herfra
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBSc Project: Water and Environment (Urban Drainage and Waste Water Treatment)
ModulkodeB-VM-B6-8
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Byggeri, By og Miljø
InstitutInstitut for Byggeri, By og Miljø
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet