Indhold:
Undervisningen på ”Byggeriets forandringsprogrammer” introducerer en institutionel teoretisk læsning af flere forskellige faktiske forsøg på at udvikle byggeriets processer og overkomme problemer vedr. fx manglende produktivitetsudvikling og innovationskraft, dårlig kvalitet samt fejl og mangler, som er foranlediget af forhold som faseskift, fragmentering m.m. Dette omfatter eksempelvis:
Diskussionerne på kurset vil på en og samme tid være analytiske og historiske med særlig fokus på at teoretisere og udrede kompleksiteten i forandringsprogrammer med fokus på relationer mellem aktører, teknologier og lovgivning. Der fokuseres i særdeleshed på forholdet mellem individuel interessevaretagelse og kollektiv sektorudvikling, herunder hvilke interesser og (politiske) udviklingsdagsordener forskellige aktørkonstellationer søger at promovere, og hvordan disse gennemsættes i en praktisk kontekst.
Formål:
Kurset har til formål at sætte de studerende i stand til at udrede og analysere byggeriets muligheder for innovation med fokus på relationerne mellem sektorielle styringsmekanismer og byggeriets produktivitet og organisering.
Begrundelse:
Byggeprocesser og byggeteknologierne har udviklet sig radikalt siden 2. verdenskrig, hvor nye fagdiscipliner, metoder, materialer og regler er i stigende grad kommet til. Byggeriet er samtidig blevet underlagt skiftende politiske udviklingsdagsordener med henblik på at øge byggesektorens produktivitet, og har været genstand for omfattende rationaliseringer og videnskabeliggørelse af delprocesser, samt for økonomiske og samfundsmæssige påvirkninger. Men udviklingen kan ikke karakteriseres som en naturlig fremadskridende proces til højere udviklingsstadier med stadig øget produktivitet. Forskellige politiske dagsordener har til forskellige tider givet anledning til udvikling af en mangfoldighed af regler, normer og praksisser, der ikke nødvendigvis kan tilgodeses samtidigt, og som fra et lokalt perspektiv kan opleves som uproduktive og irrationelle.
Forelæsninger, klasseundervisning, cases og opgaver.
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers studieindsats.
Prøvens navn | Byggeriets forandringsprogrammer |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig
Individuel mundtlig eller skriftlig prøve. Prøveformen fastsættes
ved semesterstart. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Construction Reform |
Modulkode | B-LIB-K2-7 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Byggeri, By og Miljø |
Institut | Institut for Byggeri, By og Miljø |
Fakultet | Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet |