Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået på 1.semester på kandidatuddannelsen ’Ledelse og informatik i byggeriet’.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold:

Undervisningen på ”Byggeriets forandringsprogrammer” introducerer en institutionel teoretisk læsning af flere forskellige faktiske forsøg på at udvikle byggeriets processer og overkomme problemer vedr. fx manglende produktivitetsudvikling og innovationskraft, dårlig kvalitet samt fejl og mangler, som er foranlediget af forhold som faseskift, fragmentering m.m. Dette omfatter eksempelvis:

• Partnering
• Lean Construction 
• Digitalisering
• Modularisering
• Kvalitetssikring

Diskussionerne på kurset vil på en og samme tid være analytiske og historiske med særlig fokus på at teoretisere og udrede kompleksiteten i forandringsprogrammer med fokus på relationer mellem aktører, teknologier og lovgivning. Der fokuseres i særdeleshed på forholdet mellem individuel interessevaretagelse og kollektiv sektorudvikling, herunder hvilke interesser og (politiske) udviklingsdagsordener forskellige aktørkonstellationer søger at promovere, og hvordan disse gennemsættes i en praktisk kontekst. 

Formål:

Kurset har til formål at sætte de studerende i stand til at udrede og analysere byggeriets muligheder for innovation med fokus på relationerne mellem sektorielle styringsmekanismer og byggeriets produktivitet og organisering. 

Begrundelse: 

Byggeprocesser og byggeteknologierne har udviklet sig radikalt siden 2. verdenskrig, hvor nye fagdiscipliner, metoder, materialer og regler er i stigende grad kommet til. Byggeriet er samtidig blevet underlagt skiftende politiske udviklingsdagsordener med henblik på at øge byggesektorens produktivitet, og har været genstand for omfattende rationaliseringer og videnskabeliggørelse af delprocesser, samt for økonomiske og samfundsmæssige påvirkninger. Men udviklingen kan ikke karakteriseres som en naturlig fremadskridende proces til højere udviklingsstadier med stadig øget produktivitet. Forskellige politiske dagsordener har til forskellige tider givet anledning til udvikling af en mangfoldighed af regler, normer og praksisser, der ikke nødvendigvis kan tilgodeses samtidigt, og som fra et lokalt perspektiv kan opleves som uproduktive og irrationelle.  

Læringsmål

Viden

• Skal have viden om byggepolitiske initiativer.
• Skal have viden om byggeriets historiske udvikling samt nyere udviklingstiltag.
• Skal have grundlæggende viden om institutionel teori.

Færdigheder

• Skal kunne beskrive byggeriets historiske udvikling.
• Skal kunne udpege og analysere centrale institutioner i byggeriet og de mekanismer gennem hvilke nye disse fungerer.
• Skal kunne uddrage, i et institutionelt perspektiv, grundlaget for et givent forandringsprogram i byggeriet.
• Skal kunne analysere forandringsprogrammers sårbarhed, herunder diskutere interne modsætningsforhold og konflikter i udviklingsprocessen.

Kompetencer

• Skal kunne påpege sammenhænge og modsætninger mellem byggeprocessens tekniske rationaler og forskellige politiske styringsredskaber.
• Skal kunne vurdere de forhold der gør, at nye institutioner opstår og eksisterende praksisser og tiltag afløses.
• Skal kunne bedømme drivkræfter og centrale aktørers roller i institutionaliseringen af givne forandringsprogrammer.

Undervisningsform

Forelæsninger, klasseundervisning, cases og opgaver.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers studieindsats. 

Eksamen

Prøver

Prøvens navn	Byggeriets forandringsprogrammer
Prøveform	Skriftlig eller mundtlig Individuel mundtlig eller skriftlig prøve. Prøveformen fastsættes ved semesterstart.
ECTS	5
Bedømmelsesform	7-trins-skala
Censur	Intern prøve
Vurderingskriterier	Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning