Modulets indhold, forløb og pædagogik
Den studerende skal i dette kursus lære at sætte sig ind i
planlægning og anvendelsen af eksperimentelle undersøgelser for
forskellige naturgeografiske problemstillinger samt at kunne
reflektere kritisk over de valgte metoder og analysetilgange.
Studerende, der gennemfører modulet, skal erhverve:
Læringsmål
Viden
- Geografiske informationssystemer (GIS) og anvendelse af
digitale tematiske kort i geografiske analyser.
- Udvalgte naturgeografiske feltmetoder og laboratorieanalyser,
herunder vandførings- og vandkemiske målinger, fysiske og kemiske
jordbundsanalyser og prøvetagning.
- De vigtigste jordbundstyper, især af danske
jordbunde.
Færdigheder
- Udarbejde og præsentere forskellige tematiske kort over et
afgrænset område med henblik på at beskrive terrænforhold,
oplandsareal, jordbundstyper/geologi, arealanvendelse o.l. ved brug
af geografiske informationssystemer (GIS).
- Evne til at vælge, tilrettelægge og udføre rumlige analyser af
såvel vektor som restedata.
- Evne til at fortolke og vurdere resultaterne af GIS
analyser.
- Måle hydrologisk relevante parametre samt udføre
nivelleringsopgaver med landmålingsudstyr.
- Måle vand og jordkemiske parametre i felt og/eller
laboratoriet.
- Udføre jordbundsprøvetagning og lave profilbeskrivelse.
- Vurdere størrelser og usikkerheder på feltmålinger og
laboratorieanalyser.
Kompetencer
- Planlægning og udførelse af naturgeografisk feltarbejde og
efterfølgende databehandling.
- Vurdering og anvendelse af rumlige analyser inden for
naturgeografiske problemstillinger.
- Udføre rumlige analyser og fremstilling af tematiske kort i
GIS.
- Sætte de målte parametre i forhold til naturgeografisk teori og
kritisk kunne reflektere over benyttelsen af forskellige måle og
analysemetoder.
- Demonstrere fortrolighed med korrekt videnskabelig
kommunikation.
Undervisningsform
Feltkursus, workshops, udarbejdelse af miniprojekt i grupper
e.l.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Naturgeografiske metoder |
Prøveform | Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Løbende evaluering. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |