Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer
indenfor industriel design- og ingeniørområdet svarende til
gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. – 5.
semester eller lign.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Kursusmodulets mål er, at de studerende opnår professional viden
om og færdigheder i at anvende en integreret designproces, som en
grundlæggende teknisk-naturvidenskabelig funktionsorienteret
udviklingsproces, der systematisk og metodisk inddrager og
integrerer hårde og bløde parametre i produktudvikling. Herunder
viden om specifikke teorier og videnskabelige designmetoder, der er
centrale i den integrerede projekttilgang. Samt opnår færdighed i
at navigere og producere relevant information i et
produktudviklingsprojekt gennem eksternalisering og abduktiv
ræsonnement, der styrker håndtering af dårligt afgrænsede
problematikker og åbne processer. Færdigheden i refleksioner over
og repræsentation af tilgange, forløb, metoder og
informationsproduktion øves gennem portfolio- og paperproduktion
med fokus på den integrerede produktdesignproces.
Studerende, der gennemfører modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal kunne redegøre for teorier og metoder angående
videnskabelig vidensproduktion og deres relation til den
integrerede designproces’ metoder til integration af kvalitative og
kvantitative parametre
- Skal kunne redegøre for og evaluere teorier, metoder og
modeller for en integreret designproces, med fokus på skabelse af
ny viden og relevant information til brug i produktudviklingen for
specifikke brugere og målgrupper
- Skal kunne redegøre for og evaluere metoder til systematisk at
omdanne empirisk data fra produktets brugskontekst til dertil
relaterede kvalitative og kvantitative krav, samt reflektere over
denne relation
Færdigheder
- Skal kunne anvende den integrerede designproces’ teorier og
metoder i et produktudviklingsforløb og kunne styre navigation og
vidensproduktion i denne proces, med hensyn til refleksivt at
vurdere både fremdrift og mål
- Skal med sikkerhed kunne veksle mellem analyse og syntese og i
en systematisk tilgang til integrering af kvalitative og
kvantitative parametre
- Skal kunne beskrive, kommunikere og reflektere over forløb,
anvendte metoder og informationer i en konkret
designproduktion
- Skal på videnskabelig redelig vis skriftligt bearbejde og
kommunikere en specifik problemstilling indenfor integreret
produktdesign
Kompetencer
- Skal metodisk kunne understøtte selvstændig gennemførelse og
formidling af en integreret designproces for produktudvikling til
en specifik brugskontekst, der på systematisk vis integrerer
kvalitative og kvantitative parametre med kontinuerlig analyse- og
synteserettede aktiviteter, gennem refleksioner over både
målopfyldelse og målbeskrivelse
- Skal kunne evaluere, kommunikere og reflektere over en
designproces, dens vidensproduktion og graden af integration af
udvalgte parametre, samt validiteten og værdien af de enkelte
aktiviteter
- Skal kunne reflektere over relationen af eget arbejde til
læringsmål.
Undervisningsform
Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap.
3.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Integreret produktudvikling: Designprocesser |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |