Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer
indenfor arkitektur og urban design- og ingeniørområdet svarende
til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens BSc01 -
BSc04 eller lign.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulets formål er at gøre de studerende i stand til at designe
en bygning, der kan danne ramme om en specifik funktion, typisk en
bygning af halvoffentlig karakter. Bygningen skal rumme fx
kontorarbejde eller undervisning karakteriseret ved, at der udføres
både individuelt og fælles arbejde. Den studerende skal kunne
indarbejde energi- og indeklimaoptimerende tiltag i den
arkitektoniske formgivning og kunne inddrage bygningens kontekst,
æstetik samt særlige krav til rumlig organisering og forskellige
arbejdsfunktioner.
Studerende, der gennemfører modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal opnå grundlæggende evidensbaseret viden om organisering,
dimensionering og orientering af bygninger og rum ud fra
ingeniørfaglige, funktionelle, menneskelige og æstetiske
hensyn
- Skal have tilegnet sig evidensbaseret viden om dimensionering
og orientering af lysåbninger ud fra hensyn til indeklima, energi,
æstetik og funktion, samt have grundlæggende forståelse for
naturlig ventilation, udeklima og dets betydning for arkitektonisk
form
- Skal have opnået evidensbaseret viden om opstilling og
udvælgelse af konstruktive systemer ud fra et konceptuelt
design
Færdigheder
- Skal kunne arbejde integreret, dvs. skal kunne formgive en
bygning som opnår et godt indeklima og et lavt energiforbrug og
formgive en arkitektonisk, strukturelt og rumligt karakterfuld
bygning, der understøtter de givne arbejdsfunktioner og som tager
udgangspunkt i det enkelte menneskes arbejdsliv
- Skal kunne analysere bygninger med henblik på minimering af
energiforbrug og kunne gennemføre og dokumentere energitekniske
beregninger efter gældende professionelle standarder
- Skal kunne analysere bygninger med henblik på optimering af
indeklimaet og kunne gennemføre og dokumentere indeklimatekniske
beregninger og/eller simuleringer efter gældende professionelle
standarder
- Skal kunne analysere bygninger med henblik på anordning af
konstruktive integrerede løsninger
Kompetencer
- Skal kunne reflektere over projektarbejdet og de enkelte hensyn
og tekniske parametres indføjelse i den samlede arkitektoniske
helhed
- Skal kunne indgå i en dialog vedrørende optimering af
bygningers energiforbrug og indeklima i forhold til klimaskærmen og
kunne anvende metoder til udvælgelse af konstruktive systemer ud
fra et konceptuelt design
Undervisningsform
Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap.
3.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Energioptimeret byggeri |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |