Integreret design-ingeniør IV: Passive og aktive designstrategier for bæredygtige bygninger

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden, færdigheder og kompetencer opnået i kursusenhederne: ’Design-Ingeniøren 1-3’, derfor anbefales de studerende at have faglig viden, færdigheder og kompetencer indenfor arkitektur-, urban design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. - 3. semester.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Kursusmodulet har til formål at give en grundlæggende introduktion til sammenhængen mellem designet af bygningens klimaskærm, indeklima og driftsenergiforbrug for eksempelvis offentlige byggerier. Herunder sættes de studerende i stand til at vurdere effekten af passive strategier til at opfylde kravene til bygningens indeklima og energiforbrug. I forbindelse hermed skal de studerende kunne opstille beregninger for en bygnings varmebalance og energiforbrug, som del af en integreret design- og formgivningsmæssig sammenhæng.

Læringsmål

Viden

  • Skal have grundlæggende viden om passive/aktive principper og designstrategier relateret til et godt indeklima i bæredygtige bygninger.
  • Skal have viden om bygningens driftsenergi og dennes betydning for bygningens samlede bæredygtighedsprofil.
  • Skal have viden om hvordan bygningens driftsenergiforbrug kan minimeres ved brug af passive og aktive principper og designstrategier.
  • Skal kunne forstå konceptuelle beregnings- og simuleringsmetoder for bygningers energibehov, herunder kunne redegøre for designkonceptuel opbygning af klimaskærmen.
  • Skal have viden om hygrotermisk bygningssimulering.

Færdigheder

  • Skal kunne formulere funktionskrav til det teknisk skabte indeklima.
  • Skal have viden om bæredygtige (organiske) og konventionelle bygningsmaterialers hygrotermiske egenskaber.
  • Skal kunne anvende passive/aktive principper og designstrategier til at reducere en bygnings energiforbrug og sikre et godt indeklima.
  • Skal kunne opstille hygrotermiske funktionskrav til bygningens klimaskærm og materialer samt kunne gennemføre en termisk og fugtmæssig dimensionering af en bygningskonstruktion.

Kompetencer

  • Skal kunne diskutere og reflektere over de væsentligste forekommende problemstillinger vedrørende en bygnings indeklima, herunder designstrategier for dagslys, varme- og fugttransport i bygninger.
  • Skal kunne designe en klimaskærm, der opfylder grundlæggende principper for bygningsreglementets krav til driftsenergiforbruget under hensyntagen til det termiske, atmosfæriske, visuelle og akustiske indeklima.

Undervisningsform

Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i studieordningens § 17

Eksamen

Prøver

Prøvens navnIntegreret design-ingeniør IV: Passive og aktive designstrategier for bæredygtige bygninger
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelIntegrated Design-Engineering IV: Passive and Active Design Strategies to Support Sustainable Building Design
ModulkodeAODAUB4K202
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Arkitektur & Design
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design