Husbygning 1: Statik og styrkelære

2020/2021

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer indenfor arkitektur og urban design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. og 2. semester eller lign.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet sigter mod at give de studerende en dybere indføring i tektonisk design specifikt relateret til let byggeri, herunder dimensionering af konstruktionselementer i henhold til Eurocode. Hensigten er at give de studerende grundlæggende viden omkring formgivning i træ, overvejelser omkring strukturelle, styrkemæssige, æstetiske og stoflige karakteristika, viden om detaljering i træ for væsentlige konstruktionstyper samt forståelse for begrebet arkitekturkonstruktioner omfattende det æstetiske og det bygningstekniske, herunder kendskab til regler i bygningsreglementet.

Studerende, der gennemfører modulet:

Læringsmål

Viden

  • Skal have grundlæggende viden om tektonisk design og grundlæggende konstruktive, styrkemæssige, materialemæssige og stoflige karakteristika
  • Skal have grundlæggende viden om bygningers og facaders samlingsdetaljer i træ, herunder arkitektonisk kvalitet såvel som klimateknisk bearbejdning inklusive viden om dagslys
  • Skal have viden om de væsentligste konstruktionsopbygninger indenfor træbaseret byggeri og have grundlæggende viden omkring statik og styrkelære samt brandkrav- og lydkrav

Færdigheder

  • Skal kunne anvende metoder og teorier til dimensionering af trækonstruktionselementer i brudgrænsetilstand og anvendelsestilstand i henhold til Eurocode
  • Skal kunne anvende konstruktive og statiske overvejelser omkring let byggeri og træ til at fremstille konceptuelle skitser og fysiske modeller med arkitektonisk kvalitet
  • Skal kunne arbejde både på skitse- og modelniveau i formgivningen af et arkitekturkoncept udført i træ for et udvalgt væg/facade-udsnit hvori et vindue indgår

Kompetencer

  • Skal kunne håndtere og reflektere over forskellige konstruktionstypers materielle, styrkemæssige og konstruktive sammenhænge og forskelligheder, herunder især kunne reflektere over let byggeri udført i træ
  • Skal kunne håndtere og reflektere over et tektonisk bygningsdesigns strukturelle, styrkemæssige, æstetiske og stoflige karakteristika

Undervisningsform

Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap. 3.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnHusbygning 1: Statik og styrkelære
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelArchitectural Engineering 1: Statics and Strength of Materials
ModulkodeAODAUB3K161
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Arkitektur & Design
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design