Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulet udgøres af et anvendelsesorienteret eller
forskningsorienteret praktikforløb. Den studerende tilbydes et
praktikforløb, men kan efter aftale med programlederen selv finde
en praktikplads. Eksterne praktikpladser, som studiet ikke har en
forhåndsaftale med, kræver praktikkoordinatorens godkendelse.
Praktikarbejdet foregår under regelmæssig psykologfaglig
supervision – individuelt og/eller i gruppe.
Praktikforløbet omfatter:
- Deltagelse i praktiske psykologopgaver og selvstændig
varetagelse af afgrænsede psykologopgaver
- I givet fald der er tale om anvendelsesorienterede
praktikforløb kræves direkte klientkontakt, hvor klienter forstås
bredt som enkeltpersoner, familier, grupper, organisationer
m.m.
- I givet fald der er tale om forskningsorienterede praktikforløb
kræves, at den studerende deltager konkret og relevant i
forskningsopgaver vedrørende planlægning, dataindsamling, analyse
af data samt formidling af resultater i et forskningsprojekt
- Øvelse i at fremlægge resultater, sager og emner for andre,
deriblandt andre faggrupper
- Supervision på den studerendes egne arbejdsprocesser og
resultater
- Erfaring med tilbagemelding på den studerendes egen faglige
fremtræden og påvirkning af egne arbejdsopgaver samt på sin
funktion som psykolog in spe
- Som en del af det praksisorienterede forløb forudsættes det, at
den studerende foretager et interview med virksomheden,
organisationen eller institutionen hvori forløbet foregår.
Interviewet skal belyse virksomhedens, organisationens eller
institutionens behov for den studerendes viden, kompetencer og
færdigheder. Interviewet er bilag til den studerendes skriftlige
arbejde, men indgår i øvrigt heri i en behandlet, kort sammenfattet
form.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om
- Og forståelse af psykologiske problemstillinger inden for et
praksisfelt i det psykologiske fagområde
- Og forståelse af arbejdet som psykolog inden for et praksisfelt
i det psykologiske fagområde
Færdigheder
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i
- at gennemføre eller assistere i gennemførelsen af et
psykologisk undersøgelses- og interventionsforløb med en eller
flere klienter over tid og under supervision af en psykolog med
autorisation eller tilsvarende kvalifikationer, hvis den studerende
indgår i et anvendelsesorienteret praktikforløb
- at tilpasse og udvikle sin egen praksis ud fra supervisors og
andres tilbagemeldinger på egne arbejdsprocesser og egen faglig
fremtræden eller
- planlægning, dataindsamling, analyse af data samt formidling af
resultater i et forskningsprojekt, hvis den studerende indgår i et
forskningsorienteret praktikforløb
- at tilpasse og udvikle sin egen praksis ud fra supervisors og
andres tilbagemeldinger på egne arbejdsprocesser og egen faglig
fremtræden
Kompetencer
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til
- at indgå på tilfredsstillende psykologfagligt niveau i en
professionel ramme og forholde sig psykologfagligt til de
tværfaglige problemstillinger, som arbejdsopgaverne rummer
- at indsamle psykologiske data fra observationer, test,
interviews eller lignende, vurdere dem i forhold til de anvendte
metoder, tolke disse data og formidle undersøgelsesprocessen til
andre
- reflektere over sammenhængen mellem studiets teorier og metoder
og de professionsmæssige problemstillinger, som praktikken
rejser.
Eksamen
Forudsætning for indstilling til prøven
- Det er en betingelse for at påbegynde praktikforløbet på
kandidatuddannelsens 2. semester og at tilmelde sig eksamen på 2.
semester, at de prøverne på 1. sem. er bestået.
Prøver
Prøvens navn | Psykologisk praktik |
Prøveform | Skriftlig
Prøven har form af en praktikrapport, som den studerende udarbejder
ved afslutningen af praktikopholdet. Det forudsættes, at den
studerende foretager et interview med virksomheden, organisationen
eller institutionen hvori forløbet foregår. Interviewet skal belyse
virksomhedens, organisationens eller institutionens behov for den
studerendes viden, kompetencer og færdigheder. Interviewet er bilag
til den studerendes skriftlige arbejde, men indgår i øvrigt heri i
en behandlet, kort sammenfattet form. Forudsætningen for at
indstille sig til prøven er, at praktikvejlederen forudgående har
bedømt gennemførelsen af praktikken som tilfredsstillende. Hvis den
studerende er indskrevet på et struktureret kandidatforløb, kan
praktikken gennemføres som et led i dette, i øvrigt efter samme
retningslinjer. Studienævnet for Psykologi kan vedtage yderligere
regler til sikring af opfyldelse af modulets mål.
Sidetal: 8-12 sider. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |