Modulets indhold, forløb og pædagogik
Målet er at give den studerende en grundlæggende viden,
færdigheder og kompetencer om problembaseret læring og
-projektarbejde samt overblik over de centrale elementer i den
videnskabelige proces.
Igennem forelæsningsrækken introducerer kurset til de lærings-
og erkendelsesteoretiske principper bag PBL-modellen samt til den
praktiske anvendelse igennem det problemorienterede projektarbejde,
herunder centrale projektelementer som problemformulering,
videnskabelig argumentation samt vidensproduktion ved hjælp af
teori, empiri og analyse.
Læringsmål
Viden
- har viden om de centrale krav til en videnskabelig
problemformulering og deres betydning for en undersøgelsesproces
med henblik på at skabe samfundsvidenskabelig viden
- kan identificere elementer som teori, empiri og analyse samt
redegøre for disses betydning i en videnskabelig proces
- kan gengive introducerende begreber om viden, erkendelse og
læring
- kan gengive baggrunden for PBL og de særlige læringsbetingelser
ved arbejde i en projektgruppe
- kan eksemplificere uhensigtsmæssige gruppedynamikker i en
projektgruppe og redegøre for hensigtsmæssige redskaber til at
forebygge og overkomme dem
Færdigheder
- kan anvende modulets begreber som grundlag for at udarbejde og
vurdere en problemformulering
- kan anvende viden fra modulet til at skitsere elementer og
sammenhænge i en videnskabelig undersøgelsesproces
- kan søge, anvende og forholde sig kritisk til videnskabelig
litteratur i forbindelse med en undersøgelsesproces
- kan reflektere på et indledende niveau over egen viden,
skabelse af viden og erkendelse
- kan reflektere over fælles læring i projektgruppen
- kan anvende enkle redskaber til at sikre en hensigtsmæssig
arbejdsproces i projektgruppen
Kompetencer
- kan tilrettelægge og gennemføre et samfundsvidenskabeligt
projektarbejde
- kan indgå i samarbejde med andre studerende, vejleder samt
andre videnspersoner om undersøgelse og læring i en
projektgruppe
Undervisningsform
Forelæsninger med tilknyttede øvelser.
Omfang og forventet arbejdsindsats
5 ECTS
Eksamen
Prøver
Modulet har fælles prøver med
BAPAS20172