Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Anbefalede faglige forudsætninger:
Kurset bygger på viden opnået gennem kursusmodulet Afløbsteknik og
hydraulik samt viden der opnås gennem kursusmodulerne i Hydrologi
og vandbehandling og distribution.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Studerende, der har gennemført modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal kunne beskrive vandets kredsløb i naturen, herunder
grundlæggende geologiske forhold og hydrologiske processer, der er
relevante for dannelse af overfladevand og grundvand
- Skal kunne beskrive grundlæggende sammenhænge mellem geologi,
grundvandskemi og råvandskvalitet
- Skal kunne beskrive principperne bag indvinding af vand til
drikkevandsformål samt vanding
- Skal kunne redegøre for fysiske, kemiske og biologiske
(herunder sundhedsmæssige) faktorer i forbindelse med
vandbehandling og distribution
- Skal kunne beskrive grundlæggende principper og modellering af
etablering og drift af vandværker og ledningsnet
- Skal kunne redegøre for, hvordan forvaltning og regulering af
grundvandsressourcen foregår i Danmark, herunder hvilke
virkemidler, der benyttes i den tilhørende fysiske
planlægning
Færdigheder
- Skal kunne gennemføre et selvstændigt eksperimentelt eller
teoretisk projekt med udgangspunkt i problemstillinger inden for
vandindvinding, vandbehandling eller distribution af
drikkevand
- Skal kunne formidle projektets teoretiske grundlag og
resultater skriftlig og mundtligt
- Skal kunne udarbejde indsatsplaner samt kunne konsekvensvurdere
vandindvindingens påvirkninger af det åbne lands øvrige
ressourcer
Kompetencer
- Skal kunne håndtere miljømæssige og tekniske problemstillinger
i forbindelse med vandindvinding, vandbehandling og distribution af
drikkevand
Undervisningsform
- Projektarbejde med vejledning, evt. suppleret med
forelæsninger, workshops, præsentationsseminarer, laboratorieforsøg
m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Vandforsyning |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Prøveform:
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og
projektrapport. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |