Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Bestået modul 1, 2 og 3
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Den studerende udarbejder et masterprojekt med inddragelse af de
foregående tre semestres fagfelter.
Masterprojektet indeholder elementer fra alle foregående
moduler. Formålet er, at de studerende arbejder med en selvvalgt
problemstilling, der relaterer sig til udvikling af vidensbaseret
socialt arbejde. De studerende arbejder på fokuseret og dybdegående
vis med et udvalgt område af socialt arbejdes praksis. I
masterprojektet demonstrerer de studerende, at de har viden,
færdigheder og kompetencer til at foretage komplekse analyser, at
reflektere over og at udvikle det sociale arbejdes vidensgrundlag.
Der lægges vægt på at dette sker på et forskningsbaseret grundlag
med inddragelse af in- 15 ternational forskning samt teori og
metoder, der er relevante for problemstillingen. Her er der fokus
på, at de studerende kan demonstrere evne til at udvælge og
begrunde valg af relevant viden, og kan anvende viden analytisk på
en måde der integrerer forskning og praksis. Der lægges vægt på, at
de studerende kan inddrage og anvende professionelles og andre
aktøres viden herunder borgerne og/eller klienternes viden, og er i
stand til at formidle komplekse forhold på en forståelig måde.
Endelig lægges der vægt på, at problemstillingen relateres til en
kompleks social, organisatorisk, politisk, retlig og
samfundsmæssige kontekst herunder udviklingstendenser, der er
centrale for problemstillingen. Ved færdiggørelse af
masterprojektet skal den studerende have opnået den samlede
uddannelses kompetenceprofil – se § 5. Dette sikres gennem følgende
specifikke læringsmål for masterprojektet.
Læringsmål
Viden
- Et udvalgt område af professionelt socialt arbejde, herunder
dansk og international forskningsviden (teori og empirisk
forskning) om dette område
- De komplekse samfundsmæssige, organisatoriske og faglige
forhold, der præger det udvalgte område samt hvilken betydning det
har for borgere og/eller klienter
- Samfundsmæssige, organisatoriske og faglige muligheder og
barrierer for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde på det
udvalgte område
- Relevante teorier, der kan anvendes til at analysere og
reflektere over den valgte problemstilling
- Relevante forskningsmetoder, der kan anvendes til at studere
den valgte problemstilling
Færdigheder
- Arbejde selvstændigt med en kompleks problemstilling, som er
relevant for udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde, herunder
at kunne opstille en præcis problemformulering, der kan gøres til
genstand for fokuseret undersøgelse, analyse og refleksion.
- Redegøre for og begrunde anvendelsen af dansk og international
forskningsviden (teorier, begreber, empiriske undersøgelser
m.m.)
- Gennemføre et selvstændigt undersøgelses-, evaluerings-
og/eller udviklingsarbejde knyttet til udvikling af vidensbaseret
socialt arbejde herunder at kunne håndtere komplekse
processer.
- Foretage en analyse præget af præcision, kritisk refleksion,
integration af forskningsviden (teori/empiri) og praktisk viden
samt selvstændige og velunderbyggede konklusioner, der kan anvendes
som grundlag for og konkret udvikling af nye løsningsmodeller.
- Udarbejde et masterprojekt, der på problembaseret, fokuseret og
meningssammenhængende vis formidler og udforsker en
problemstilling, og hvor dette dels formidles i et sprog, der kan
forstås af fagfæller såvel som ikke-specialister, dels lever op til
videnskabelige standarder for dokumentation og
kildehenvisninger.
Kompetencer
- Selvstændigt og professionelt at planlægge og gennemføre
undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter inden for et
afgrænset område knyttet til udvikling af vidensbaseret socialt
arbejde
- Udvælge, anvende, analysere og reflektere kritisk over dansk og
international forskningsviden (teorier, begreber, empiriske
undersøgelser m.m.) inden for et udvalgt afgrænset område
- Udvælge, reflektere over og anvende forskningsmetoder baseret
på viden om deres videnskabsteoretiske, teoretiske og metodologiske
forudsætninger og egenskaber.
- Udvælge og samarbejde med fagfæller, borgere og/eller klienter
i forhold til identifikation af problemstillinger, undersøgelse,
analyse og/eller i forhold til at identificere nye
løsningsmuligheder
- Formidle viden, problemstillinger, analyser og løsningsmodeller
i en rapport, der kan læses af fagfæller og ikke-specialister, og
som lever op til videnskabelige standarder for dokumentation og
kildehenvisninger.
Undervisningsform
På modulet afholdes der projektseminarer. Formålet er at
understøtte arbejdet med masterprojektet. På projektseminarerne
undervises der i alle elementer i projektskrivning (problemstilling
og problemformulering, anvendelse af teori, metode, analyse,
formidling m.m.) og med inddragelse af uddannelsens fagfelter
- Projektseminar med forelæsning, gruppearbejde,
refleksionsøvelser og/eller studenteroplæg
- Vejledning
- Projektarbejde
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Masterprojekt |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |