Modul 1: Vidensbaseret socialt arbejde i det faglige miljø og i det borgernære sociale arbejde

2019/2020

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Adgangsbetingelser for uddannelsen

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Dette modul har til formål at styrke de studerendes analytiske og læringsmæssige kompetencer, således at de bliver i stand til at forholde sig til egen praksis og viden på et reflekteret og forskningsbaseret grundlag. I undervisningen lægges der vægt på at øge de studerendes viden, færdigheder og kompetencer, så de bliver i stand til at analysere egen og kollegers faglige praksis i det sociale arbejde med borgere og/eller klienter. Undervisningen har fokus på forskningsbaseret viden om professionelt socialt arbejde, sociale problemer, viden, praksis og forskningsmetoder, det faglige miljø og dets udvikling, kommunikation, rådgivning og samtaler samt lovgivning og retssociologi – og der er fokus på, at de studerende udvikler evnen til at foretage problemorienterede undersøgelser og analyser af vidensgrundlaget i egen praksis. De studerende udarbejder af en opgave, hvor de inddrager viden fra undervisningen, og hvor de, med afsæt i dialog med og inddragelse af fagfællers og/eller borgeres og/eller klienters viden, analyserer og identificerer områder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde, samt overvejer mulige konkrete løsningsmodeller. På modulet er der desuden fokus på de studerendes egen læring i samspil med det faglige miljø, herunder udvikling af rollen som udvikler og formidler af viden i egen praksis.

Indhold på 1. modul:

Professionelt socialt arbejde (Fagfelt 1)

  • Professionsfaglighed og professionsudvikling
  • Teoretiske perspektiver i socialt arbejde og faglige miljøer
  • Vidensbaseret socialt arbejde

Sociale problemer (Fagfelt 2)

  • Udviklingen i forståelsen af sociale problemer historisk og samfundsmæssigt
  • Teorier og teoriudvikling om sociale problemer
  • TBorgernes og/eller klienternes viden

Lovgivning og retssociologi (Fagfelt 3)

  • De lovgivningsmæssige rammer i forhold til kommunikation, samtaler og rådgivning samt samarbejde med og inddragelse af borgere og/eller klienter
  • Udviklingen i lovgivningen med hensyn til forholdet mellem professionelle og borgeren og/eller klienten
  • Retssikkerhed

Kommunikation, rådgivning og samtaler (Fagfelt 4)

  • Kommunikationsteorier og – modeller
  • Kommunikation i situations- og kontekstuel belysning
  • Konflikt og konflikthåndtering
  • Spændingsfeltet mellem myndighedsudøvelse, vidensformidling og støtte - Magt, afmagt og inddragelse i det sociale arbejde

Det faglige miljø og dets udvikling (Fagfelt 5)

  • Teorier om faglige miljøer og grupper og deres udvikling
  • Teorier om individuelle og kollektive læringsprocesser
  • Supervision, kollegial sparring i relation til borgernært socialt arbejde

Viden, praksis og forskningsmetoder (Fagfelt 6)  

  • Problembaseret projektarbejde og analyse
  • Individuelle og gruppebaserede læreprocesser
  • Forholdet mellem videnskabelig viden og praksis (videnssociologi)
  • Vidensbaseret socialt arbejde
  • Videnskabsteori (kritisk realisme, konstruktivisme, hermeneutik, fænomenologi m.m.)
  • Forskningsmetoder (kvalitative interviews, deltagende observation, udvalgte evalueringsmetoder)
  • Formidlingsmetode

Individuel skriftlig opgave: Udvikling af socialt arbejde i samarbejde med fagfæller og borgere og/eller klienter

Den studerende arbejder individuelt med en selvvalgt problemstilling, der retter sig mod at undersøge og analysere det professionelle sociale arbejde, der udføres i samspil med eller har betydning for det konkrete arbejde med borgere og/eller klienter. Opgavens problemstilling udvikles, undersøges og analyseres på grundlag af et samspil mellem forskningsviden og dialog med egen praksis og/eller de mennesker, denne praksis retter sig mod. Dette involverer også formidling af undersøgelse og analyse samt områder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde til fagfæller og/eller ikke-specialister

Læringsmål

Viden

  • Professionelt socialt arbejdes vidensgrundlag og vidensbaseret socialt arbejde
  • Sociale problemer herunder viden om borgernes og/eller klienternes viden
  • Centrale socialfaglige og lovgivningsmæssige forhold i det borgernære sociale arbejde
  • Videnskabsteoretiske positioner og undersøgelses- og formidlingsmetoder
  • Problembaseret læring og projektarbejde

Færdigheder

  • gennemføre problem- og forskningsbaserede undersøgelser og analyser i og af det sociale arbejde med fokus på udvikling af socialt arbejdes vidensgrundlag, herunder viden om sociale problemer, socialfaglige og lovgivningsmæssige forhold samt borgernes og/eller klienternes viden
  • analysere og reflektere selvstændigt over egen og andres viden, færdigheder og kompetencer samt behovet for at tilegne sig ny viden
  • anvende og formidle analyser med det formål at identificere områder for udvikling af nye løsningsmodeller, der knytter sig til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde.

Kompetencer

  • skabe grundlaget for at udvikle vidensbaseret socialt arbejde ved at
  • identificere, undersøge, analysere, formidle og anvende relevant forskningsviden såvel som praktisk viden med det formål at identificere områder for udvikling af nye løsningsmodeller knyttet til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde
  • tilegne sig og udvikle ny viden på selvstændig vis, herunder identificere egne og fagfællers behov for viden og læring samt arbejde med dette gennem problembaseret undersøgelse og analyse

Undervisningsform

  • Forelæsninger
  • Øvelser
  • Seminarer
  • Opgaveskrivning
  • Vejledning

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Aflevering af skriftlig opgave

Prøver

Prøvens navnVidensbaseret socialt arbejde i det faglige miljø og i det borgernære sociale arbejde
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Individuel skriftlig opgave
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 1: Knowledge Based Social Work in the Professional Team and in the Social Work Front Line
ModulkodeVSA20146
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår og Forår
Kan udbydes både efterår og forår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg, Campus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Masteruddannelsen i Vidensbaseret Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet