Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og
projektmoduler på tidligere semestre
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
De studerende skal have viden om:
- Korrekte definitioner af energi, arbejde, effekt og
virkningsgrad.
- Det funktionelle princip bag kinetiske kæder, svingsløjfer og
segmentenergier
- Korrekte definitioner af dynamik og impuls samt disses
anvendelser i forbindelse med hop, balance og stødfænomener.
- Definitionerne af impulsbevarelse og
restitutionskoefficient.
- Centrale begreber fra strømningslæren som Reynolds tal,
viskositet, turbulens, strømningsmodstand, drag- og
liftkoefficienter og Magnus- effekt.
- Anvendelse af computere til simulering af biomekaniske
fænomener
- Biomekanisk perspektiv på tekniske elementer i boldspil
- Biomekanikkens relevans i forhold til teknikudvikling i
forskellige boldspil
- Biomekanikkens betydning for didaktiske overvejelser ved
teknikundervisning i boldspil
Færdigheder
De studerende skal kunne:
- Udføre beregninger omfattende relationer mellem energi,
arbejde, effekt og virkningsgrad.
- Udføre beregninger af stødfænomener indeholdende hastigheder,
masser og restitutionskoefficienter.
- Vurdere om strømninger er laminare eller turbulenter.
- Estimere luftmodstand og lift på flyvende objekter.
- Udvikle simple regneark til simulering af fænomener, som
udvikler sig i tiden.
- Koble biomekanisk viden til teknikudvikling i boldspil
- Udføre tekniske elementer i boldspil i biomekanisk korrekte
bevægelser
- Udarbejde tekniske boldspilsøvelser med fokus på biomekanisk
perspektiv
- Vælge hensigtsmæssige biomekaniske tilgange i forhold til den
konkrete boldspilssituation
- Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og
benytte biomekaniske redskaber i konkrete boldspils kontekster
- Formidle konkrete biomekaniske problemstillinger indefor
boldspil i relevante kontekster
- Diskutere boldspil og biomekaniske aspekter af disse, med
undervisere, medstuderende og andre relevante aktører
Kompetencer
De studerende skal kunne:
- Anvende viden om energi, arbejde, effekt og virkningsgrad til
vurdering af idrætspræstationer.
- Anvende viden om kinetiske kæder til formidling af slag- og
sparketeknikker.
- Anvende viden om impuls, stødfænomener og
restitutionskoefficient til formidling af teknikker vedrørende hop,
balance samt slag- og sparketeknikker.
- Anvende viden om strømninger til formidling af teknik i
boldspil og forklaring af almindelige fænomener vedrørende flyvende
bolde.
- Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i et
biomekanisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster.
- Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring
undervisning, formidling og udvikling i idrætslige
sammenhænge.
- Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i
modulets faglige indhold.
- Kunne reflektere over fagområdets tilgang til faglige
problemstillinger på højt niveau og dets relation til andre
fagområder.
- Kunne inddrage vidensområdet i løsningen af komplekse faglige
problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet
genstandsområde.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil) |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig
Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i
grupper. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du
kontakte den decentrale
studievejledning.
Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du
orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved
faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative
spørgsmål.
Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær
Malene Møller
Knudsen.