Modul 5: Ledelses- og Organisationsudvikling i finansielle virksomheder

2019/2020

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Med særlig henblik på finansielle virksomheder er modulets formål at præsentere relevante dele af organisations- og ledelsesteorierne på baggrund af de i modulerne investeringsteori, skatteret & juridisk metode, styring af finansielle virksomheder og finansielle virksomheders produkter og services erkendte sammenhænge og udfordringer.

Temaer omkring forandringsledelse, beslutningsprocesser, etiske overvejelser og virksomhedskultur inddrages i sammenhæng med relevante dele af organisations- og ledelsesteorierne.

Læringsmål

Viden

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne gengive og beskrive de mest almindelige organisations- og ledelsesteorier.
  • Kunne forstå og reflektere over teoriernes budskaber og disses relevans for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne i de kundeorienterede arbejdsfunktioner.

Færdigheder

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne beskrive og analysere en organisations opgaver i forbindelse med beslutningsprocesser, organisationsudvikling og forandringsledelse.
  • Kunne redegøre for strategisk ledelse og HRM som styringsværktøjer samt - ud fra ledelses- og organisationsteori, motivationsteori og HRM - kunne redegøre for de udfordringer, der stilles til en ledelse.
  • Kunne redegøre for behovene for at forankre beslutningsprocesser på forskellige organisatoriske niveauer samt kunne redegøre for operationaliseringsbehovene på forskellige organisatoriske niveauer.
  • Kunne redegøre for og vurdere beslutningsgange ved produktvalg.

Kompetencer

  • Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne redegøre for, analysere og vurdere forskellige organisationsovervejelser ud fra organisationers strukturer, processer og kultur. Herunder skal den studerende kunne redegøre for emner såsom:
    • Kompetenceudvikling og motivationsteori.
    • Strategisk ledelse og HRM som et understøttende strategisk styringsværktøj.
    • Beslutningsopgaver og beslutningsgange ved produktvalg, produktimplementering og medarbejderudvikling.
  • Kunne fungere som medspiller i forbindelse med overvejelser om organisations- og medarbejderudvikling.
  • Kunne formulere og beskrive et nyt produkt i en finansiel virksomhed.
  • Kunne reflektere over og vurdere anvendeligheden af forskellige ledelsesredskaber inden for forskellige virksomheds kulturer.
  • Kunne identificere egne læringsbehov og deres afhjælpning i forbindelse med opbygning af et forandringsberedskab og en kompetenceudvikling på decentralt niveau.

Undervisningsform

Modulet indeholder forelæsninger og opgaveløsning og foregår på dansk

Omfang og forventet arbejdsindsats

Der undervises 1 – 2 gange pr. måned fra kl. 9 - 18. Det kræver en betydelig forberedelsesindsats i form af læsning af pensum og opgaveløsning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnLedelses- og Organisationsudvikling i finansielle virksomheder
Prøveform
Skriftlig
4-timers skriftlig eksamen.
Nærmere detaljer om formkrav, aflevering, eksamen mm. gøres tilgængeligt i modulets Moodle-rum.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)

Bente Christiansen
Tlf. 9940 8003
Mail: bentec@business.aau.dk

KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)

Seniorrådgiver Lars Krull
Tlf. 9940 2705
Mail: krull@business.aau.dk

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 5: Management and Organizational Development in Financial Undertakings
ModulkodeSRE580045B
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedAnden placering
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for MBA og HD
InstitutInstitut for Økonomi og Ledelse
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet