Klinisk introduktion, kirurgi, anæstesi og almen medicin

2019/2020

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Bachelor i medicin.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

At introducere den studerende til hospital og almen praksis, sikre basale kliniske håndgreb og færdigheder, og at lære den studerende de basale kliniske aspekter af kirurgi, anæstesi og almen medicin.

Læringsmål

Viden

  • Kende hospitalets opbygning
  • Forstå betydningen af interprofessionelt og tværfagligt samarbejde 
  • Kende journalstruktur i almen praksis og på hospitalet
  • Redegøre for basale kliniske håndgreb anvendt i klinisk arbejde
  • Kende til opbygningen af almen praksis og dets placering i det samlede sundhedsvæsen, herunder karakteristika i henvisningsmønster i almen praksis og samarbejdet med andre sundhedsprofessionelle
  • Beskrive hvorledes kendskab til patienten over tid, og til dennes familie, netværk og omgivelser, kan anvendes i forbindelse med udredning, diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering og rådgivning, og understøtte patienten i sygdomsforståelse, motivation for forandring, og øge evnen til at mestre symptomer og sygdom
  • Redegøre for håndtering af uklare patientforløb og patienter uden diagnoser
  • Beskrive hvorledes omsorg, støtte og lindring indgår i den praktiserende læges dagligdag
  • Demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige og vigtige kirurgiske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med anæstesi og parakliniske fag
  • Vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese, objektive og parakliniske undersøgelser
  • Redegøre for hyppige og vigtige komplikationer, deres forebyggelse og behandling
  • Beskrive tiltag for optimering og sikring af kvaliteten i patientforløb 
  • Forklare relevante patofysiologiske forhold
  • Beskrive med præcis terminologi de patoanatomiske forandringer, der er diagnostisk grundlag for de almindeligste tilstande inden for de kirurgiske områder
  • Formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligst forekommende kirurgiske sygdomme
  • Forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen praksis og kommune

Færdigheder

  • Udføre fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse i den akutte situation
  • Anvende grundlæggende kliniske og parakliniske håndgreb
  • Udføre basale kliniske procedurer og førstehjælp
  • Udføre kirurgisk håndvask
  • Kende og bruge eksempler på praksisrelevant videnssøgning
  • Vurdere hvilke symptomer og sygdomme, der kan behandles i almen praksis, hvilke der kræver udredning og behandling i det sekundære sundhedsvæsen, og hvilke der kræver rehabiliterende indsats ved inddragelse af andre sektorer
  • Demonstrere brug af elementerne i den motiverende samtale, med fokus på at kunne afdække og understøtte patientens sygdomsforståelse og motivation for forandring
  • Udføre kirurgisk journaloptagelse med anamnese og objektiv undersøgelse ved almindelige kirurgiske tilstande med nogen rutine.
  • Lægge en relevant, præliminær undersøgelses- og behandlingsplan
  • Skrive en henvisning til billeddiagnostisk og andre parakliniske undersøgelser
  • Forstå for samarbejdet med de parakliniske fag
  • Kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten
  • Identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau
  • Tolke resultater af parakliniske undersøgelser
  • Forstå og bedømme patientens samlede situation
  • Fremlægge patient struktureret og fokuseret til konference
  • Udfærdigelse af skadekort
  • Forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation under hospitalisering med henblik på udfærdigelse af epikrise
  • Vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme til patienten
  • Forstå patientens situation og de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kliniske hverdag
  • Kommunikere tværfagligt og interprofessionelt, og samarbejde med patienter og med sundhedspersonale mhp at sikre kvaliteten i patientforløb
  • Identificere i hvilket lægeligt speciale de almindelige tilstande hører til og forstå patientens samlede forløb

Kompetencer

  • Begå sig i det kliniske miljø
  • Gennemføre en konsultation med en patient i almen praksis inklusiv journalisering
  • Gennemføre patientkonsultation i kirurgisk modtagelse/skadestue, i ambulatorium eller på stuegang
  • Fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes i kirurgisk regi (skadestue, ambulatorium, stationær afdeling)
  • Fastholde og udbygge egen viden og færdigheder, herunder at opsøge og tolke forskningsbaseret viden 
  • Identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og give forslag til relevant assistance 
  • Reflektere over egen præstation og patientens læring i mødet med lægen

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Godkendt klinisk ophold og godkendt portfolio.

Prøver

Prøvens navnKlinisk introduktion, kirurgi, anæstesi og almen medicin
Prøveform
Mundtlig
ECTS25
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du kontakte den decentrale studievejledning

Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Helene Nørgaard.

Fakta om modulet

Engelsk titelClinical introduction, Surgery, Anesthesia and General Medicine
ModulkodeMEDMN18K2_1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS25
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Medicin
InstitutKlinisk Institut
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet