Speciale

2019/2020

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet med kandidatspecialet er, at give den studerende mulighed for at videreudvikle indsigten i økonomisk teori og metode gennem en dyberegående behandling af en selvvalgt og veldefineret samfundsøkonomisk problemstilling.

Kandidatspecialet i økonomi består af en større skriftlig afhandling om en afgrænset problemstilling, der skal sikre en dyberegående teoretisk og metodisk behandling inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder.

Kandidatspecialet udarbejdes under vejledning. De studerende får af studienævnet tildelt en specialevejleder på baggrund af et selvvalgt emne. Som indledning til specialeforløbet skal der indgås en specialeaftale med vejleder og specialekoordinator. I specialeaftalen skal specialets foreløbige problemformulering/emne og afleveringstidspunkt fastsættes, og aftalen skal indeholde en plan for vejledningsforløbet. Aftalen underskrives af vejleder og af studieleder/specialekoordinator. Skrives der speciale sammen med andre, skal alle navne fremgå af aftalen.

Afleveringsfristen ligger senest 6 måneder efter underskrivning af aftalen. Afleveringsfristen kan ikke ændres, og en forsinket aflevering tæller som et eksamensforsøg. Studienævnet kan dog dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Specialet kan udarbejdes gruppevis eller individuelt. Hvis flere studerende skriver sammen, skal specialet afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at de studerende efter modulet kan:

  • identificere videnskabelige problemstillinger inden for det samfundsøkonomiske felt,
  • demonstrere en videregående indsigt i de for problemstillingen relevante økonomiske teorier,
  • reflektere over samfundsøkonomiske problemstillinger på et videnskabeligt grundlag,
  • dokumentere og reflektere over anvendt metode i projektet,
  • anvende økonomisk teori, metode og redskaber på konkrete problemstillinger fra et empirisk eller teoretisk udgangspunkt,
  • udvælge relevant teori, metode og data, og på et videnskabeligt grundlag opstille løsningsmodeller,
  • udarbejde en skriftlig og mundtlig fremstilling af projektets problemstilling, metode, analyse og konklusioner i et videnskabeligt, klart og korrekt sprog
  • foretage vurderinger og træffe valg i en kompleks sammenhæng,
  • selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar,
  • argumentere og diskutere på et videnskabeligt grundlag,
  • tage selvstændigt ansvar for egen faglige udvikling.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSpeciale
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
ECTS30
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMaster’s Thesis
ModulkodeKASAØ20138
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS30
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Økonomi
InstitutInstitut for Økonomi og Ledelse
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet