Sorg er en almen menneskelig erfaring, som i reglen følger efter tabet af en nærtstående person. Sorg er på den ene side et universelt menneskeligt vilkår og måske endda med til at definere os som mennesker, men er samtidig et fænomen, der i sin udtryksform varierer stærkt i forskellige historiske epoker og kulturelle sammenhænge. Inden for den samme kultur er der desuden stor variation i, hvordan mennesker oplever og udtrykker sorg. Sorg er således et væsentligt menneskeligt fænomen, som fortjener at blive studeret i egen ret, men samtidig er det relevant at analysere vores opfattelser af og måder at håndtere sorg på med henblik på at forstå den nuværende udvikling af en kultur, der bliver stadig mindre tilbøjelig til at rumme og tolerere lidelse som en del af tilværelsen.
Valgfaget vil introducere forskellige perspektiver på individuelle sorgerfaringer og de kulturelle rammer og forestillinger om lykke og lidelse, som sorg udspiller sig indenfor i vores tid. Et fokus på sorgen vil blive brugt som en nøgle til at åbne op for en bredere analyse af de menneskelige vilkår i vores kultur. WHO tilføjede i 2018 ”forlænget sorglidelse” til listen over diagnoser. Det rejser en række spørgsmål, der vil blive belyst fra forskellige perspektiver i undervisningen: Hvordan kan den aktuelle kulturelle opfattelse af sorg begribes? Hvad betyder indfasningen af en ny diagnose? Hvordan vil opfattelsen af sorg udvikle sig i de følgende år? Undervisningen vil tage udgangspunkt i tre grundlæggende dimensioner: (1) Sorgens personlige og eksistentielle dimensioner (herunder sorgens fænomenologi, sorg i et livsløbsperspektiv, mv.), (2), sorgens kulturelle dimensioner (herunder kulturelle og historiske udviklingslinjer i sorgforståelser, idealer og praksisser), samt (3), sorgens naturdimensioner (herunder spørgsmål om universelle vs. kulturspecifikke træk ved sorgen mv.)
Valgfaget vil give de studerende en teoretisk og empirisk viden, som giver dem mulighed for at forstå og analysere problematikker og konsekvenser af samtidens vilkår for sørgende både på et samfundsmæssigt og individuelt niveau. Undervisningen vil bestå af en løbende vekselvirkning mellem:
1) Grundlæggende introduktioner til sorgens personlige, eksistentielle, kulturelle, almenmenneskelige og naturmæssige dimensioner med udgangspunkt i fænomenologiske, eksistenspsykologiske, kulturpsykologiske og sociologiske perspektiver.
2) Empiriske eksempler hentet fra undervisernes forskning, der belyser sorg fra et individuelt såvel som et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, med særligt fokus på aktuelle ændringer i samfundsmæssige og professionelle forståelser af og tilgange til sorg (herunder introduktion af en selvstændig diagnose for forlænget sorgforstyrrelse i ICD-11).
3) Løbende inddragelse af de studerende i form af fælles refleksioner, gruppearbejde mv., med henblik på at fremme forståelsen af samspillet mellem sorgens psykologiske og kulturelle processer.
Viden:
Den studerende skal gennem modulet
Færdigheder:
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i
Kompetencer:
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til
10 dobbelte forelæsningsgange med teoretisk og praktisk undervisning og plenumdiskussion. Fem dage, i alt 20 timer.
Prøvens navn | Sorgens kultur |
Prøveform | Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Valgfaget bestås ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, hvilket
indebærer 75% tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver,
som stilles i løbet af kurset.
Sidetal: 5-7 sider. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Re-eksamen: Prøven har form af en individuel, skriftlig hjemmeopgave. Problemstilling skal være godkendt af underviser. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Applied cultural psychology: The culture of grief |
Modulkode | KAPSY201535 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
3. semester Valgmodul |
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk og engelsk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Psykologi |
Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi |
Fakultet | Det Humanistiske Fakultet |