Sprogfilosofi

2019/2020

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med modulet er at give den studerende indsigt i sprogfilosofiens anvendelsesmuligheder. Meget af det tyvende århundredes filosofi har været karakteriseret som en del eller en konsekvens af den såkaldte ”sproglige vending” i filosofien, der har affødt en righoldig og meget forskelligartet teoridannelse. I modulet gennemgås tre hovedretninger i denne vending: den analytiske, den hermeneutiske og den strukturalistiske. Gennem fordybelse i disse traditioner opøver den studerende sprogfilosofiske evner til at analysere aktuelle problemstillinger gennem deres sproglige betydningslag.

Undervisningen tilrettelægges således, at de sproglige analyseværktøjer og strategier inden for de tre hovedtraditioner præsenteres, og der gives eksempler på, hvorledes aktuelle problemstillinger, hvor sprog og betydning spiller en vigtig rolle, kan belyses og analyseres ud fra de tre traditioner. På dette grundlag skal de studerende gennem vejledning udarbejde projekter med udgangspunkt i mindst én af de tre traditioner i relation til et aktuelt casestudie, som de studerende selv konstruerer. Casestudiet skal rumme en filosofisk relevant og aktuel problemstilling, hvor sprog og betydning spiller en vigtig rolle.

Læringsmål

Viden

  • sprogfilosofiske hovedretninger
  • forholdet mellem sprog og virkelighed
  • sprogets betydning for menneskets tanke- og handleverden

Færdigheder

  • at afkode sproglige ytringer deres eksplicitte og implicitte betydningslag
  • at analysere tekster og situationer på baggrund af sprogfilosofiske grundindsigter

Kompetencer

  • at formidle og diskutere sprogfilosofi på højt fagligt niveau
  • at anvende sprogfilosofi som analytisk redskab i aktuelle problemstillinger

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSprogfilosofi
Prøveform
Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles dette ved eksaminationens påbegyndelse.

Den studerende udarbejder en projektrapport, enten individuelt eller i en gruppe (max. 5 studerende pr. gruppe). Projektet tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling, der analyseres med metodisk baggrund i én eller flere af kursets teoretiske hovedretninger.

Sidetal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende.

Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPhilosophy of Language
ModulkodeKAFIL20194
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Anvendt Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske Fakultet