Den sundhedsfilosofiske og sundhedsteknologiske filosof i praksis

2019/2020

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet har til formål at fremme den studerendes professionelle og faglige selvafklaring. Dette gøres med afsæt i semesterets projektorienterede forløb og skal resultere i, at den studerende ved semesterets afslutning ikke blot er klar til at skrive speciale, men også har en tydelig og realistisk pejling af, inden for hvilke områder, den studerende vil søge sit første arbejde, hvordan vedkommende kan søge arbejde, samt inden for hvilke typer af arbejde og arbejdsformer den studerende har sine styrker og interesser. Undervisningen gennemføres ifm. de indlagte workshops på semesteret, ligesom en af semesterets vejledningssessioner vil have modulets fokus i centrum.

 

Læringsmål

Viden

  • Hvad det involverer at arbejde akademisk – og hvad den studerende selv oplever som det gode, spændende og meningsfulde arbejde som anvendt filosof
  • ved et arbejde – og ved det gode arbejde
  • Hvorfra dette syn på arbejde kommer
  • Hvilke kompetencer, der er påkrævet i den type arbejde
  • Hvilke kompetencer, den studerende har med sig, både faglige og personlige
  • Hvordan disse kan opnås, hvis den studerende ikke allerede har dem
  • Hvor den type arbejde findes – eller hvordan det kan opfindes

 

 

 

Færdigheder

  • at kunne sætte ord på egne værdier og grundantagelser
  • at kunne placere egne værdier og grundantagelser i en større samfundsmæssig, idehistorisk og kulturel sammenhæng
  • at kunne forholde sig kritisk til egne værdier og grundantagelser
  • at kunne bruge sin filosofiske faglighed til at analysere og forstå sin egen arbejdsmæssige situation

 

Kompetencer

  • at kunne tilføre filosofisk værdi til eget og andres liv
  • selvstændigt at kunne analysere problemstillinger og fænomener, som inddrager den studerende selv, gennem inddragelse af relevant teori og metode
  • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen professionelle udvikling
  • at kunne identificere egne kompetencer, faglige såvel som personlige, på baggrund af konkrete erfaringer fra det projektorienterede forløb
  • at kunne formidle egne kompetencer til folk uden filosofisk baggrund

Undervisningsform

Se under modulets indhold.

Omfang og forventet arbejdsindsats

10 ECTS

Eksamen

Prøver

Prøvens navnDen sundhedsfilosofiske og sundhedsteknologiske filosof i praksis
Prøveform
Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.

Den studerende (max 3 studerende pr. gruppe) skal skrive en rapport, hvor der, gennem inddragelse af relevant teori, redegøres for og reflekteres over ens rolle i den organisation/virksomhed, man har været beskæftiget i, herunder analysere og diskutere, hvorvidt og hvordan man har evnet at tilføre filosofisk værdi til den pågældende organisation/virksomhed. Hvis man har gennemført et projektorienteret forløb, hvor man har indsamlet empiri, gennemføres en analyse af empirien og det diskuteres, hvorvidt man på baggrund af denne empiri vil kunne tilføre den pågældende organisation/virksomhed filosofisk værdi. Den skriftlige rapport forsvares ved mundtlig eksamen.


Sideantal: Mindst 10 og højst 15 sider pr. studerende.
Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 45 minutter i alt ved individuelle prøver, herunder votering og tilbagemelding. Ved grupper max. 2 timer.
Prøvetiden er den samlede prøvetid for modulerne i sundhedsfilosofi
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelThe Philosopher of Health and Health Technologies in Practice
ModulkodeKAFIL201718
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Anvendt Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske Fakultet