Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet "Finansielle markeder" som er placeret på
bacheloruddannelsen i økonomis 6. semester.
Det er dog muligt at følge kurset med andre faglige forudsætninger,
men den studerende må da selv sørge for, at have indhentet den
fornødne viden indenfor grundlæggende finansieringsteori, matematik
og statistik. Kontakt evt. faglæreren.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulet bygger videre på den indledende finansieringsteori fra
tidligere semestre og består overordnet af følgende overordnede
emneblokke:
- Grundlaget for fixed income analyser, herunder effektive rente
og begreberne indenfor rentestruktur.
- Introducerende risikostyring i form af varighed, konveksitet,
faktormodeller, Value-at-risk og expected shortfall.
- Renteafledede instrumenter såsom forwards, swaps, futures, og
optioner.
- Konverterebare (realkredit)obligationer, herunder mortgage
backed securities.
- Binomial rentestrukturmodeller, herunder risikoneutrale træer
og Monte Carlo simulering af træer.
- Rentestrukturmodeller i kontinuert tid, herunder en
introduktion til Brownian motion, partielle
differentialligninger, Itô’s Lemma, no-arbitrage, og
prisfastsættelse af renteprodukter ved hjælp af Vasicek og
Cox-Ingersoll-Ross modellerne.
Læringsmål
Viden
Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:
- teoretisk såvel som praktisk prisfastsættelse af
konverterbare og ikke-konverterbare obligationer samt
rentederivater.
- risikomål for obligationer og den studerende kan
forklare, beregne og kritisk forholde sig til risikomål i
form af varighed og value-at-risk (VaR).
- andre finansielle (rente)produkter såsom forward rate
agreements (FRA), futures, renteswaps, konverterbare
(realkredit)obligationer og plain vanilla optioner. Faget
sætter den studerende i stand til at kunne forklare forskelle
og ligheder mellem produkterne, herunder at kunne
implementere og redegøre for den teoretiske
prisfastsættelse.
- prisfastsættelse af derivater på renteprodukter ved hjælp
af analytiske løsninger, binomial træer og Monte Carlo
simulering under binomial træer. Metodisk forstår den
studerende baggrunden for brugen af disse modeller og
modellerne kan implementeres i standard software. Endvidere
kan den studerende gøre rede for overgangen fra binomial
træer til modeller i kontinuert tid, herunder anvende Itô’s
lemma analytisk på et introducerende niveau. Endelig kan den
studerende gøre rede for velkendte kontinuerte enkelt-faktor
rentemodeller og implementere prisfastsættelsen i standard
software.
Færdigheder
Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder
i:
- teoretisk at skelne mellem obligationsprisfastsættelse ved
hjælp af den effektive rente eller ved hjælp af
rentestrukturen. Det indebærer at den studerende kan skelne
mellem og gøre rede for effektive renter, spot renter, forward
renter og diskonteringsrenter samt relatere begreberne til
prisfastsættelsen.
Kompetencer
Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer
til:
- i praksis selv at implementere
obligationsprisfastsættelsen i standard software (eksempelvis
EXCEL), herunder replikere markedsprisen på eksempelvis en
statsobligation. Det indebærer at den studerende kan udlede
nulkuponrenterne fra data på kuponobligationspriser og
beregne den teoretiske pris på en obligation.
Undervisningsform
Modulaktiviteter (kursusgange med videre):
- Obligatoriske studenterpræsentationer af relevante eksempler
kan være en integreret del af læringsformen og de præcise
detaljer vil blive præsenteret i starten af kursusforløbet.
- Evt. supplerende litteratur opgives løbende via
Moodle.
Omfang og forventet arbejdsindsats
10 ETCS svarer til 275 timers arbejdsindsats i løbet af
semesteret, hvoraf lektionerne og øvelserne udgør 60 timer.
Forberedelsen til lektionerne og de helt essentielle øvelser udgør
cirka 150 timer mens de resterende timer udgøres af eksamen og
eksamensforberedelse.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Videregående finansieringsteori |
Prøveform | Skriftlig
Den skriftlige rapport vil være underlagt visse formalia omkring
omfang og form. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |