Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formål:
Analyse og filtrering af signaler er en disciplin, der er en
forudsætning for alle specialiseringer i elektroniske systemer.
Disciplinen anvendes indenfor automation, kommunikation, multimedie
systemer, m.m. Kursets formål er at understøtte den studerende i at
forstå centrale begreber, teorier og metoder til analyse og
filtrering af digitale signaler, samt anvende teorier og metoder
til analyse og filtrering af digitale signaler
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om teorier og metoder til analyse og behandling
af signaler på en computer
- Skal have viden om teorier og metoder til
spektralestimering
- Skal have viden om teorier og metoder til design af digitale
filtre (IIR/FIR)
- Skal have viden om teorierne og metodernes begrænsninger
- Skal have viden om sammenhæng mellem analyse af signaler i
tids- og frekvensdomænet
- Skal have viden om teorier og metoder til transformation mellem
forskellige domæner
Færdigheder
- Skal kunne anvende værktøjer til analyse, design og simulering
af digitale signalbehandlingssystemer
- Skal kunne anvende teorier og metoder til spektralestimering
herunder DFT/FFT
- Skal kunne demonstrere sammenhæng mellem frekvensopløsning,
vinduesfunktioner og zero-padding
- Skal kunne anvende teorier og metoder til design af digitale
filtre
- Skal kunne redegøre for betydningen af faselinearitet og
gruppeløbstid
- Skal kunne redegøre for sammenhæng mellem filtres
pol-/nulpunktsdiagrammer og frekvensrespons
- Skal kunne designe, implementere og teste digital filtre ud fra
givne specifikationer
- Skal kunne implementere filtre i praksis og herunder kunne gøre
brug af hensigtsmæssig filterstruktur, kvantisering og
skalering.
Kompetencer
- Skal kunne diskutere grundlæggende teorier og metoder til
analyse og behandling af digitale signaler under anvendelse af
korrekt terminologi
- Skal kunne vurdere muligheder og begrænsninger i forbindelse
med teoriernes og metodernes anvendelse i praksis
Undervisningsform
Forelæsninger, opgaver, selvstudie, studenteroplæg m.m.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Signalbehandling for computer ingeniører |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |