Mikroøkonomi V – innovationsøkonomi

2019/2020

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Kursets formål er at udvide forståelsen for de økonomiske konsekvenser af innovation fra forskellige perspektiver. Herunder hvilken rolle det spiller for den enkelte virksomhed, at den er innovativ, hvilken rolle innovation spiller for langsigtet økonomisk vækst samt samspillet mellem innovation og institutioner.

Den teoretiske model for "virksomheden" udvides fra den neoklassiske teori fra tidligere kurser i mikroøkonomi til alternative teorier, som tillader fænomener som innovation og iværksætteri. Dette åbner op for perspektiver, hvor virksomheder indgår i interaktion med deres miljø – både geografisk såvel som i relation til institutioner; dvs. til innovationssystemer. Forståelsen for økonomisk vækst udvides til at inkludere vigtigheden af vidensoverførsel, og hvordan denne er relateret til det nationale innovationssystem og dets aktører. Derved giver kurset også indsigt i økonomisk vækst i de økonomier, som ikke befinder sig ved den teknologisk forkant - eksempelvis udviklingslande. Kurset går i dybden med innovation generelt og breder dermed begrebet teknologisk forandring ud, således at teorier omkring bl.a. økonomisk vækst kan anskues i et bredere og mere tidssvarende perspektiv. Derudover giver modulet anledning til, at kvantitative metoder fra moduler på samme og tidligere semestre anvendes på mikrodata.

Læringsmål

Viden

  • redegøre for centrale begreber indenfor innovationsøkonomi, herunder innovation, teknologi og iværksætteri
  • identificere modeller, der forklarer baggrunden for samt konsekvenserne af innovation, på virksomhedsniveau, industriniveau og makroøkonomisk niveau

Færdigheder

  • vurdere en problemstilling indenfor studier af virksomheder, industrier, regioner og lande, og foreslå en løsningsmodel baseret på innovationsøkonomisk teori
  • analysere konkrete problemstillinger med anvendelse af innovationsøkonomisk teori

Kompetencer

  • anvende innovationsøkonomisk teori til egne studieprojekter og andre praktiske problemstillinger
  • håndtere komplicerede analyser, der simultant indbefatter mikro- og makroniveau i samfundsøkonomien

Undervisningsform

Forelæsninger samt opgaver der spænder over økonometri i softwaren R, diskussionscases og -artikler, samt multiple choice quizzer. De studerende kan ligeledes inddrages i form af seminaraktiviteter.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMikroøkonomi V – innovationsøkonomi
Prøveform
Mundtlig
Mundtlig (30 min.) med intern censur.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMicroeconomics V - Economics of Innovation
ModulkodeBAØKO201719
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Økonomi
InstitutInstitut for Økonomi og Ledelse
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet