Den spansksprogede verden i en global kontekst (projekt)

2019/2020

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet udgøres af et problemorienteret projektarbejde inden for området Den spansksprogede verden i en global kontekst. Gennemførelse af modulet forudsætter, at eksamensporteføljen inden for modulet Globale perspektiver på den spansksprogede verden er afleveret.

Læringsmål

Viden

  • og forståelse af et afgrænset emne inden for området Globale perspektiver på den spansksprogede verden på baggrund af et projekt. Emnet tager udgangspunkt i semestrets projektkursus.
  • og indsigt i globale samspils- og påvirkningsprocesser og deres forhold til den spansksprogede verden.

Færdigheder

  • at analysere og forstå sociale og politiske fænomener i den spansksprogede verden i relation til globale processer
  • at anvende grundlæggende viden om vigtige politiske, kulturelle og sociale begivenheder og strømninger inden for de spansksprogede lande og regioner.

Kompetencer

  • at arbejde selvstændigt og i grupper
  • at arbejde med relevante teorier og metoder til at analysere en afgrænset problemstilling inden for globaliseringsprocesser i relation til den spansksprogede verden
  • at formidle idéer, argumenter og forskningsresultater om en afgrænset problemstilling inden for området i en akademisk skriftlig og mundtlig form.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnDen spansksprogede verden i en global kontekst
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Prøve 2

En intern prøve på dansk i: Den spansksprogede verden i en global kontekst (The Spanishspeaking World in a Global Context). Prøven har form af en mundtlig prøve med
udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i
samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf.
bekendtgørelsen § 4, stk. 2.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med
udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport på højst 15 sider pr.
studerende i projektgruppen, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede projekter.

I prøven skal den/de studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer i
overensstemmelse med de angivne læringsmål for modulet. Prøvetiden er normeret til 20
minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelThe Spanishspeaking World in a Global Context
ModulkodeBASOI20182
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Sprog og Internationale Studier
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske Fakultet