Udviklingspsykologi

2019/2020

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om menneskets kognitive og socioemotionelle udvikling på ontogenetisk plan og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning.

Kurset omfatter blandt andet:

  • udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, udviklingen i ungdomsperioden, den sene udvikling og samlet inden for en livslang udvikling
  • udviklingspsykologiske forklaringsmodeller inden for konstruktivisme, interaktionisme og strukturalisme samt inden for arv- og miljødebatten
  • centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og dens natur og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning
  • centrale temaer, teorier og forskning inden for såvel det kognitive som det socioemotionelle område
  • centrale temaer vedr. den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af

  • tilgange til børns udvikling og livslang udvikling
  • relevante forklaringsmodeller til forståelsen af udvikling samt arv- og miljødebatten
  • udvalgte centrale teorier og metoder indenfor udviklingspsykologi
  • den principielle anvendelighed af udviklingspsykologisk viden i praktiske sammenhænge.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i

  • at identificere, formulere og vurdere væsentlige og relevante udviklingspsykologiske problemstillinger af såvel kognitiv som af socio-emotionel karakter
  • at identificere og analysere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser inden for udviklingspsykologien
  • at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale tilgange til udviklingspsykologiske teorier
  • at formidle udviklingspsykologiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af udviklingspsykologiske fænomener og
  • at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger.

Undervisningsform

Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnUdviklingspsykologi
Prøveform
Skriftlig
Prøven er individuel.
Prøven er en bunden 72-timers hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet.

Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur.
Sidetal: 5-7 sider.

Besvarelsen bedømmes af eksaminator.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelDevelopmental Psychology
ModulkodeBAPSY20198A
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
3. semester
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske Fakultet