Kulturmøder i historien
2019/2020
Modulets indhold, forløb og pædagogik
at den studerende kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nuti-dens vestlige samfund.
Læringsmål
Viden
- demonstrere viden om og indsigt i samfund, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund,
Færdigheder
demonstrere forståelse for og refleksion over metoder til at vurdere kildemateriale, der belyser kulturmøder,
anvende teorier, begreber og metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser,
anvende metoder til at vurdere kildemateriale i konkrete analyser af kulturmøder,
formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse,
Kompetencer
- formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form,
- samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Herunder reflektere over gruppe-processen i et procesafsnit i projektrapport
Undervisningsform
- Undervisningen omfatter dels et eller flere emneområder (kulturmøder), afgrænset i tid og rum, dels teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner af sammenhænge mellem kulturmøder og historiske forandringer. Der lægges vægt på kildeanalyse.
- Der er ingen kronologiske eller geografiske bindinger på modulet, men det er et krav, at begge (alle) de samfund og kulturer, der indgår i et konkret kulturmøde, belyses.
Omfang og forventet arbejdsindsats
15 ECTS
Eksamen
Prøver
| Prøvens navn | Kulturmøder i historien |
| Prøveform | Skriftlig og mundtlig
Projektrapporten indeholder en klart formuleret problemstilling,
der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder.
Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studerende kan beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de analyserede samfund/kulturer. Begrebet ”kulturmøde” er defineret og anvendes stringent i projektets analyser, og den studerende kan reflektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå ”kulturmøde” på giver forskellige metoder, forskellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale på. Kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til den valgte/anvendte tekstlæsningsme-tode. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Projektrapporten indeholder et procesafsnit med en vurdering af og refleksion over gruppens arbejdsprocesser og brug af vejleder. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og reflektere over den relevante historiske kontekst. Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende. Hvis projektrapporten skrives som gruppeprojekt er maximum på 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 sider for 4 eller 5 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende, og 60 minutter for 4 studerende og 70 minutter for 5 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager ud-gangspunkt i det samlede pensum. |
| ECTS | 15 |
| Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
| Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
| Censur | Intern prøve |
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Fakta om modulet
| Engelsk titel | Cultural Encounters in History |
| Modulkode | BAHIS20172 |
| Modultype | Projekt |
| Varighed | 1 semester |
| Semester | Efterår
|
| ECTS | 15 |
| Undervisningssprog | Dansk |
| Tomplads | Ja |
| Undervisningssted | Campus Aalborg |
| Modulansvarlig |
Organisation
| Studienævn | Studienævn for Historie |
| Institut | Institut for Politik og Samfund |
| Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Litteratur
- Pensum omfatter faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, litteratur af teoretisk-metodisk karakter, samt kildemateriale, i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur, den studerende anvender i projektrap-porten, svarende til ca. 600 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider.
- Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve
